Artikel top billede

Claus Hjort Frederiksen har lavet en aftale med kommuner og regioner, som skal sætte turbo på den digitale borgerservice. Foto: Per Wessel

Claus Hjort sætter turbo på Borger.dk

Næste år skal borgere kommunikere rent digitalt med det offentlige og bruge digital signatur til selvbetjening. Regeringen, kommunerne og regionerne har sat turbo på digitaliseringen.

En ny aftale sætter turbo på dele af digitaliseringen af det offentlige.

eDag3-aftalen, som finansminister Claus Hjort Frederiksen og regeringen netop har indgået med kommunerne og regionerne, har et overordnet mål: At sikre at næsten al kommunikation mellem det offentlige og borgerne kan foregå digitalt allerede 1. november næste år.

eDag3 er, som navnet antyder, tredje skud på stammen af eDage, og hvor de første to eDage i høj grad var rettet mod kommunikation og arbejdsgange internt i det offentlige, så er eDag3 målrettet kommunikationen med borgerne.

Der er tre mål, som det offentlige skal opfylde inden 1. november næste år:

Alle nationalt udbredte selvbetjeningsløsninger skal bruge NemLog-in og digital signatur. Alle nationalt udbredte selvbetjeningsløsninger skal integreres i borgerportalen og alle myndigheder skal kunne kommunikere med borgerne gennem den nye dokumentboks på borgerportalen, Borger.dk.

De nye målsætninger sætter turbo på udviklingen, for i den hidtidige digitaliseringsplan for det offentlige var målsætningen blot, at alle selvbetjeningsløsninger og al kommunikation burde være mulig i 2010 men først skulle være på plads i 2012.

Nu rykker målstregen for en stor del af den digitale borgerservice tættere på.

Jens Krieger Røyen fra Finansministeriets Center for digitalisering og effektivisering forklarer, at der trods de nye målsætninger er en lille forskel på deadlinen 1. november, og den der kommer i 2012.

"Vi mener, at vi er klar til at tage en stor del af skridtet nu, men der er nogle områder, som vi skal have med, før målsætningen for 2012 bliver opfyldt," siger Jens Krieger Røyen.

Han forklarer, at alle nationale og regionale løsninger er med i eDag3 målsætningerne, samt alle kommunale løsninger, som findes i mere end en femtedel af kommunerne.

"Vi har ikke de mindst udbredte løsninger med," forklarer han og tilføjer, at de skal med inden 2012. Desuden vil der stadig være noget post, som vil blive sendt udenfor den digitale dokumentboks indtil 2012. Endelig skal hele den offentlige sektor gåes igennem med tættekam for manglende løsninger.

"Målet næste år er, at alle de digitale løsninger, der eksisterer, skal kunne bruges simpelt og sikkert, men der kan stadig være ting, der ikke er digitaliseret," siger Jens Krieger Røyen og tilføjer, at e2012-målsætningen er, at al relevant kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal kunne foregå digitalt fra 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere