Artikel top billede

Interne Twitter-dokumenter stjålet og lækket

En sikkerhedsbrist har medført en massiv lækage af interne, fortrolige dokumenter fra Twitter, der omhandler alt fra finansielle oplysninger og ideer, til adgangsoplysninger og fremtidsplaner.

Mens web 2.0 længe er blevet hyldet som vejen frem, er den amerikanske tjeneste Twitter nu blevet eksponent for, hvor galt det kan gå, når nysgerrige individer finder vej ind til virksomhedens fortrolige filer.

Twitter, som for tiden oplever eksplosiv vækst i brugerantallet, bruger Googles cloud computing-løsning Google Apps, med tekstbehandling, regneark, kalender og så videre.

Ligesom med en nøglering, der i sig selv er smart for ejeren, men risikabel i det, at man mister samtlige nøgler på en gang, når uheldet er ude, har Twitter nu måttet erkende, at der er risikoer ved at have det hele samlet i Google Apps, selvom det ikke var der sikkerheden bristede.

"Vi har en kultur internt i Twitter, hvor vi deler og kommunikerer, og disse stjålne dokumenter repræsenterer en brøkdel af det, vi normalt laver. Det er klart, at dokumenterne ikke er polerede og klar til at komme i spotlyset, og de afslører helt sikkert ikke nogen stor, hemmelig plan om at overtage verdensherredømmet," skriver Twitters medstifter Biz Stone på firmaets egen blog, og understreger, at ingen brugeroplysninger er blevet kompromitteret.

Adgang via mailkonto

En hacker, der har identificeret sig som "Hacker Croll," skaffede sig adgang til en administrativ Twitter-medarbejders private Gmail-konto, og derfra videre til Twitters Google-konto, hvor der var frit valg af oplysninger på alle hylder.

Dokumenterne, som hackeren fik adgang til, indeholder en række fortrolige oplysninger, som Twitter bestemt ikke havde tiltænkt offentligheden. Fra det lidt fjollede, et udkast til en reality tv-serie med Twitter som fundament, over korrespondance med jobsøgende, til det lettere pinlige faktum, at serverpasswordet hos firmaet var "password".

I den mere interessante ende, finder man en prognose for Twitters fremtidige økonomi, udfærdiget i februar 2009. Her afsløres det, at man dengang forudså en milliard brugere, 1,5 milliard dollars i omsætning, svarende til cirka otte milliarder danske kroner, og 5.200 ansatte i 2013.

Det lyder måske lidt naivt, når nu det er et velkendt faktum, at Twitter ikke har nogen som helst reel indtægtskilde, ud over de 55 millioner dollars, der er investeret i foretagendet.

Store planer i sigte

Men her er der mere konkrete nyheder at finde i de fortrolige dokumenter. Twitter forudså nemlig en indtægt på 400.000 dollars i tredje kvartal 2009 - dette kvartal - og fire millioner i fjerde kvartal. Det kunne altså tyde på, at der en ny forretningsmodel på vej fra virksomheden.

Samtidig hører det med til historien, at Twitter på daværende tidspunkt forventede 25 millioner brugere ved udgangen af 2009. Et tal som allerede er passeret i stor stil, eftersom 75 procent af Twitters brugere er kommet til i 2009.

Samtlige dokumenter, hele 310 af slagsen, har "Hacker Croll" sendt til det amerikanske it-medie TechCrunch, som efter tunge overvejelser har besluttet at offentliggøre udvalgte dokumenter over noget tid.

Næste afsnit i føljetonen skulle ifølge TechCrunch være svaret på, hvad det egentlig er, der skal skabe indtægt til Twitter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere