Artikel top billede

Asger Jensbys forfalskede underskrifter er våbenet i KPMG's offensiv mod kreditorerne. Foto: Torben Klint

KPMG svinger den juridiske kølle mod kreditorer

De kreditorer, der er blevet snydt af 57 forfalskede Asger Jensby-underskrifter, skal ikke have penge retur, mener KPMG. Dermed kan det samlede krav på 1,2 milliarder kroner skrumpe gevaldigt ind.

Revisionsselskabet KPMG går nu i offensiven.

Firmaet melder ud, at de IT Factory-kreditorer, der kræver penge som følge af, at de er ført bag lyset af forfalskede underskrifter, kan glemme alt om at få penge.

Det er den såkaldte juridiske prøvelse af kravene på op imod 1,2 milliarder kroner, som omkring 101 kreditorer har sendt til kurator Boris Frederiksen, der skal testes.

Og her vil KPMG sende prøvelsen i Sø - og Handelsretten, der skal afgøre, hvorvidt kreditorerne har ret til pengene eller ej.

KPMG henviser til retslige "principper om 'falskindsigelse'".

"Kurator har i begyndelsen af juli 2009 godkendt de første fordringer fra et leasingselskab. Alle fordringer hidrører fra aftaler med forfalskede underskrifter fra bestyrelsesformand Asger Jensby," skriver revisionsselskabet i en pressemeddelelse, der er udsendt sammen med kurator Boris Frederiksen.

"KPMG mener ikke - efter almindelige principper i dansk ret ("falskindsigelse") - at krav, som bygger på falske underskrifter fra tegningsberettigede personer skal godkendes, hvorfor KPMG har udtaget stævning herom," lyder den videre juridiske beskrivelse fra KPMG.

Mange af kreditorerne er netop leasingselskaber, som er blevet snydt af de forfalskede underskrifter.

Under retssagen mod Stein Bagger kom det frem, at it-direktøren havde forfalsket Asger Jensbys underskrift hele 57 gange fra 2006 til 2008.

"Ingen betvivler, at underskrifterne er falske," siger seniorpartner Jesper Koefod fra KPMG.

Han oplyser, at Boris Frederiksen formodentlig sideløbende med sagen i Sø - og Handelsretten vil anlægge den egentlige erstatningssag mod KPMG og den tidligere bestyrelse i IT Factory i byretten eller landsretten.

De to sager vil dermed foregå parallelt, men hvis KPMG får ret i, at de forfalskede aftaler ikke skal udløse penge, så vil erstatningssagen formentlig omfatte et væsentlig mindre beløb, vurderer Jesper Koefod.

Baggers underskrift ikke falsk

I samme pressemeddelelse udtaler Boris Frederiksen dog, at det fortsat kan blive et betydeligt beløb - altså selvom de pågældende kreditorer ikke skal have penge.

"Vi forventer, at kravet i stævningen vil udgøre underbalancen i boet, hvilket vi - trods stævninger vedrørende fordringernes prøvelse - forventer, vil udgøre et betydeligt beløb."

"Fordringernes prøvelse vil forløbe parallelt med erstatningssagen. Sagens videre forløb vil blive tilrettelagt ved domstolene - hvilket også gør sig gældende i relation til sager vedrørende fordringernes prøvelse," udtaler advokat Boris Frederiksen, kurator i IT Factory i et udpræget juristsprog i pressemeddelelsen.

Over for Computerworld påpeger Boris Frederiksen ligeledes, at nok er Asger Jensbys underskrift forfalsket på aftalerne, men det er Stein Baggers ikke.

Ligeledes taler det til kreditorernes fordel, at pengene faktisk blev ført tilbage til selskabet helt frem til de afsluttende måneder af svindlen.

Hvilket så igen sætter fokus på om de årsrapporter som KPMG lavede for IT Factory.

Årsrapporter som flere af leasingselskaber angiveligt støttede sig til, da aftalerne med IT Factory blev indgået.

Spørgsmålet er her om de tegnede et retvisende billede med den viden KPMG måtte have, forklarer Boris Frederiksen.

Oprydningen og ikke mindst regningen efter Stein Baggers numre lader altså til at ende i et akkurat lige så kompliceret juridisk slagsmål, som flere sikkert har forudset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere