Artikel top billede

Det kan blive nødvendigt at regulere optiske fibre, når de engang er rullet ud til hovedparten i landet, vurderer flere it-interesseorganisationer.

It-branchen: Giv os fair fiber-konkurrence

It-brancheorganisationerne glæder sig over milliard-investeringerne i fibernettet, men peger på at regulering skal sikre konkurrence og en fair fiber-krig.

Fiber-fokus: Et af Danmarks største it-infrastrukturprojekter ruller sig ud med fibernettet, der er døbt den nye digitale motorvej.

Begejstringen er da også stor hele vejen rundt. Interesseorganisationer hopper nærmest af glæde over alle de mange milliarder, som især elselskaberne pumper i projektet.

"Enhver investering i fiber er enormt velkommen," siger konstitueret direktør Jane Eis Larsen fra IT-Branchen.

Hos ITEK under Dansk Industri byder direktør Tom Togsverd elselskaberne velkommen i it-familien med denne kommentar:

"Det er da meget forfriskende med elselskaberne, der har valgt at investere i fiber. Så længe de vil opføre
sig kommercielt," siger han.

Og der berører han netop en frygt, der melder sig hos flere af brancheorganisationerne, så snart begejstringen over de mange milliarder kroner har lagt sig.

Fair konkurrence med en forbindelse

Selvom TDC har meldt sig på banen i fiber-kapløbet med over 200.000 hustande, de kan tilslutte fiber, så er interesseorganisationerne sikre på, at der kun vil blive én fiberforbindelse til hver husstand.

Og hvordan sikrer man sig så konkurrence i fremtiden?

"Alle skal kunne leje sig ind på fiberforbindelserne," understreger Jane Eis fra IT-Branchen.

Målet er, at kunderne skal kunne vælge imellem flere selskaber, når der engang er fiberforbindelser ud til
de enkelte husstande.

"Der bliver kun én fiberadgang til hvert hus, derfor skal der ske regulering på området. Det er en opgave for politikerne. Konkurrencen skal sikres," siger hun.

Hun bakkes op af direktør Tony Franke fra Dansk IT.

"I praksis er det det selskab - altså TDC eller elselskaberne - der først får fiber ud til en husstand, der vil 'sidde' på den," siger han.

Ifølge ham er det ikke realistisk, at to selskaber graver hver deres fiberforbindelse ud til samme husstand.

"Det vil være undtagelsen, der bekræfter reglen. Derfor kan det være nødvendigt på længere sigt med regulering," argumenterer han.

Løsningen kan dermed være, at andre udbydere skal kunne leje sig ind på it-infrastrukturen.

Mange flere hjem med fiberadgang

Mens brancheorganisationerne har håndfaste krav til politikerne, når det gælder regulering af fibermarkedet i fremtiden, så mener ingen af interesseorganisationerne, at der fra offentlig side er behov for at sætte turbo på udrulningen af fiber.

Heller ikke selv om de sydøstasiatiske lande ifølge Dansk Energi står for op imod 85 procent af alle fibernettilslutninger i verden.

Tom Togsverd erkender dog, at nogle virksomheder har behov for kraftige netforbindelser.

"Det er vigtigt for konkurrenceevnen hos store grafiske firmaer, der skal bruge tunge forbindelser, men ikke for andre," siger Tom Togsverd, der understreger, at udrulningen skal være båret af efterspørgsel.

Det er Dansk IT helt enig i.

"Udviklingen skal drives af efterspørgsel i stedet for et investeringspush, hvor man så at sige propper noget ned i halsen på folk," siger Tony Franke.

Hos IT-Branchen er meldingen den samme - lige nu.

"Jeg tror, den nuværende udvikling holder, men jeg vil gerne se flere analyser," siger Jane Eis, der henviser, til at Højhastighedskomiteen arbejder med netop det spørgsmål.

Højhastighedskomiteen hører under IT- og Telestyrelsen og skal finde forslag til kort- og langsigtede initiativer om bredbånd i Danmark.

Komiteen skal fremlægge sine analyser og anbefalinger for regeringen inden udgangen af 2009.

Ikke nødvendigvis til hele landet

For nylig kunne fiberselskaberne da også fremlægge tal, der viser en eksplosion i antallet af danske hjem med adgang til fibernet.

Brancheorganisationerne glæder sig altså over farten men mener ikke, at fiberforbindelserne nødvendigvis skal ud til alle dele af landet.

"Der vil være nogle yderområder, som vil skulle bruge trådløse forbindelser," siger Tony Franke.

Det samme vurderer Tom Togsverd.

"Dansk Energi vil gerne gøre fiber til det eneste, der dur i fremtiden. Det tror jeg ikke på. Vi vil også se nogle bruge trådløse teknologier. Politikerne skal passe på med at sige, at nu har de set lyset og vil bestemme, hvordan udviklingen skal være," supplerer ITEK-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere