Når man åbner avisen eller ser nyheder, er der ofte historier, der starter med "En undersøgelse har vist …"
Det får altid min opmærksomhed, fordi der efterfølgende ofte kommer en historie med konklusioner, som der ikke er belæg for.
Et eksempel: "Undersøgelse viser, økologisk frugt er sundere". Nu har jeg intet problem med økologisk frugt, men historien går på, at økologisk frugt er sundere, fordi der er påvist et højere niveau af antioxidanter i dem. Og undersøgelser har vist, at indtagelse af fødevarer med mange antioxidanter, såsom frugt, betyder nedsat risiko for en række sygdomme.
Det klassiske problem er, at fordi der er en sammenhæng mellem to forhold, er det langt fra sikkert, at der også er et årsagsforhold mellem dem. Det er som regel her, man falder i med begge fødder.
Måske er det mere klart, hvis man ser på historien om,
at der er en klar sammenhæng mellem antallet af storke i Danmark og antallet af fødsler! Men betyder det, at det ene er årsag til det andet? Nej, på ingen måde. Der kan nemlig være en tredje x-parameter, der er skyld i begge dele (industrialisering, dræning af vådområder m.v.).
I tilfældet med økologisk frugt viser det sig, at ingen undersøgelse har påvist, at den nedsatte risiko for sygdomme skyldes antioxidanter i frugten - der kan derfor være helt andre forhold, der gør sig gældende.
Samme problemstilling gælder den mangeårige diskussion om kræft og brug af mobiltelefoner - og i det hele taget elektromagnetisk stråling. Flere undersøgelser har vist, at der ikke er nogen sammenhæng, men selv om der nu skulle være en sammenhæng er det ikke det samme, som at mobiltelefoner er årsag til kræften.
Det kunne for eksempel tænkes, at personer, der taler meget i mobiltelefoner også er udsat for andre påvirkninger (højt niveau af stress eller andre socio-demografiske parametre).
En fornuftig regel er følgende: For at godtage en årsagsforklaring mellem to forhold, der viser en sammenhæng, skal der være en eftervist forklaringsmodel.
Hvis man skal antage, at det er manglen på storke, der er skyld i faldende antal børnefødsler, er man nødt til at forklare, hvordan storke kommer med børnene - og gerne have nogle observationer af dette!
Hvis man skal godtage, at elektromagnetisk stråling medfører sygdomme, skal man kunne påvise, at stråling i det pågældende niveau kan fremkalde sygdommen.
Når IDC laver analyser, skal vi være opmærksomme på det samme. Et eksempel: Væksten i it-investeringer i år er lavere samtidig med, at økonomien i Danmark er for nedadgående. Så det er nærliggende at antage, at det er den dårlige økonomi, der går ud over it-investeringerne. Men det er altså ikke givet.
Derfor spurgte vi i en undersøgelse danske virksomheder, om den strammere økonomi giver anledning til strammere prioritering af it-projekter. Svaret var "ja", og dermed var eftervisningen af årsagen påvist.
Så, lad være med at tro, at der er tale om årsag og virkning, bare fordi to forhold viser en statistisk sammenhæng.
Vær skeptisk over for påstande om dette, med mindre der er en påvisning af, præcis hvordan det ene er årsagen til det andet. Altså en påvist forklaringsmodel.
Når du begynder at være opmærksom på dette vil du opdage, hvor mange historier i nyhederne der hviler på et usædvanlig tyndt grundlag.
Per Andersen er administrerende direktør for analysehuset IDC Nordic og Benelux.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
