Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

"Vi er tilfredse med handlen," lyder det fra TDC's finansdirektør, Jesper Ovesen. Foto: Simon Knudsen. (Foto: Simon Knudsen)

TDC sælger ud af datterselskab - scorer milliarder

TDC skiller sig af med kontrollen over datterselskab, der aldrig rigtigt har passet ind i selskabets strategi.

Opdateret: TDC har igen og igen understreget, at selskabet har en nordisk strategi.

Derfor har koncernens schweiziske virksomhed Sunrise aldrig været en del af kerneforretningen.

Nu tager TDC konsekvensen og sælger selskabet til France Telecom, som fusionerer sit datterselskab Orange sammen med Sunrise i Schweiz. Prisen lyder på 11 milliarder kroner.

TDC får ved samme lejlighed 25 procent af det ny fusionsselskab.

"Vi er tilfredse med handlen, der vil skabe en endnu stærkere aktør på det schweiziske telemarked. Vi ser frem til at arbejde med France Telecom og skabe yderligere værdi for alle interessenter. Aftalen er et naturligt sidste skridt i TDC's fokusering på de nordiske markeder, som er vores strategiske mål," siger finansdirektør Jesper Ovesen fra TDC i en pressemeddelelse.

Det ny selskab får 3,4 millioner mobilkunder og 1,1 million fastnet- og bredbåndskunder på det schweiziske marked.

I markedsandele svarer det til henholdsvis 38 og 13 procent.

Den største spiller i markedet er Swisscom, hvor den tidligere TDC-topchef Jens Alder har været øverste mand.

TDC opgav Sunrises værdi til 23 milliarder kroner

De 11 milliarder kroner, som TDC i første omgang får ind ved handelen, virker umiddelbart lavt i forhold til den værdi, som Sunrise var sat til. I regnskabet for 2008 havde det danske teleselskab opgjort værdien af Sunrise til 22,9 milliarder kroner.

Sunrise havde et problemfyldt 2008, hvor en stor indsats for at få nye kunder ikke kastede noget af sig. Men kundefremgangen er kommet her i det nye år, og i årets første tre kvartaler steg virksomhedens omsætning med 15 procent i forhold til sidste år. En del af forklaringen er dog en gunstig valutaudvikling og opkøb.

"Sunrise er inde i en meget positiv udvikling, og vi har specielt siden starten af andet kvartal set en meget positiv udvikling i vores kundeindtag, omsætning og ikke mindst i indtjeningen," sagde Henrik Poulsen til Computerworld 9. november.

Salg nævnt i flere omgange

Aftalen i dag er ikke kommet ud af ingenting. Allerede i september luftede France Telecom muligheden for, at selskabet ville fusionere sin schweiziske forretning med TDC's Sunrise.

Dengang var det finansdirektøren i France Telecom, Gervais Pellissier, der talte om en mulig fusion mellem Orange og Sunrise, og han har også kommenteret dagens handel.

"Den planlagte fusion af Sunrise og Orange Schweiz markerer en vigtig, langsigtet investering for Orange/FT-Gruppen i det schweiziske marked. Det understreger vores stærke engagement i forhold til både eksisterende og fremtidige kunder i Schweiz," udtaler Gervais Pellissier i en pressemeddelelse.

Han kæder dagens fusion sammen med en lignende, der fandt sted på det britiske marked i september.

"I tråd med France Telecoms opkøbsstrategi gennemføres endnu en stor national konsolidering på linje med joint venture-aftalen mellem Orange og T-mobile i Storbritannien," fortsætter finansdirektøren i France Telecom.

Aftalen indebærer, at France Telecom kan købe TDC's aktieandel i et det ny selskab efter et år for minimum ni milliarder kroner. Det fusionerede selskab har også mulighed for at tilbagekøbe TDC's andel.

Dagens nyhed kommer kort tid efter, at TDC har annonceret, at selskabet er blevet sat til salg af sine ejere. Tidligere er det blevet nævnt, at en TDC-aktie ville være mere gennemskuelig uden Sunrise som en del af koncernen.

TDC betalte 35 milliarder kroner for Sunrise i 2000, og selskabet har tidligere heddet TDC Switzerland. Sidenhen har selskabet flere gange været kædet sammen med et salg, og hollandske KPN skulle angiveligt have budt 19 milliarder kroner i 2005, men prisen blev fundet for lav.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere