Forleden blev min yndige kollega 40 år.
Tro mod sin beskedne væremåde valgte hun at blive hjemme netop den dag, men det skulle ikke afholde hendes friske kolleger fra at sende hende en buket blomster.
Ikke for at drille med den fremskredne alder, nej-nej, hensigten var både ædelmodig og velment.
Så kollegerne farer ind på nettet, hen til Interflora og taster hurtigt en kvist til damen.
I og for sig en uproblematisk handling set i lyset af, at disse mennesker har intim omgang med internettet som en del af deres faglige profession. Penge er de også vant til at bruge.
Ind i systemet, ud i butikken
Bestillingen på den lille buket for af sted gennem internettets mange ledninger og mikroprocessorer, ordren blev behandlet, kopieret og valideret for til sidst på magisk vis at blive hostet ud som en bestilling hos den nærmeste blomsterhandler.
Og som den næste brik i systemet går blomsterhandlerens duftende ansatte straks i gang med at binde den bestilte buket.
Jeg er sikker på, at sammenbindingen foregik efter alle kunstens dogmer, og at buketbinderen smilede stolt, da budet tog den og gik ud til bilen.
Måske glemte budet at taste adressen ind i GPS'en, da han satte sig til rette i førersædet og for derfor vild på vejen.
Eller måske kørte han den lige vej, men konen havde ikke været lige så sød ved ham samme morgen, som han havde håbet på.
Eller måske var der noget helt tredje galt, som gjorde chaufføren særlig pirrelig netop den dag.
Vi ved det ikke. Vi ved kun, at da chaufføren møder op på adressen er den jubilerende kollega ikke hjemme.
Og vi ved, at hendes fravær pisser chaufføren helt vildt af.
De skælder og smælder
Så han ringer straks til den intetanende kvindes mobil og skælder hende hæder og ære fra, fordi hun ikke står smilende i døren og bliver glad for sin buket.
Den netop 40-årige dame forsøger sig med et venligt "jeg er der lige om lidt, stil blot buketten foran døren" - men for sent.
Chaufføren er allerede kørt om hjørnet (30 meter), og han kunne ikke drømme om at vende om.
Forundret lægger den ellers så fødselsdagsglade kvinde røret på, for blot at blive ringet op igen.
Og så er det blomsterhandlerens tur
Denne gang af blomsterhandleren, som lige vil sikre sig, at hun nu også er blevet skældt ordentligt ud for sin forsømmelse.
Han sparker ved samme lejlighed ud efter Interflora, som åbenbart er fuldstændig inkompetent ud i disciplinen "at sørge for at ukendte mennesker er hjemme, når man skal overraske dem med et besøg".
Uden at tage overfrakken af fistrer min kollega nu durk ind på internettet.
Her møver hun sig hen til trustpilot.dk, hvor hun fortæller andre om sin oplevelse med den vrisne blomsterehandler fra Interflora og hans ligeså vrisne bud.
"Så kan de lære det," tænkte hun med slet skjult fryd i sin indre stemme, da hun lagde sin bedømmelse af servicen ind til de mere end 1,5 millioner andre bedømmelser af danske butikker.
Nu er Interflora jo forskellig fra sine tilknyttede blomsterhandlere, og på Interfloras hovedkontor har man for længst lært, at de dersens sociale medier er værd at holde øje med.
Interflora: Undskyld
Så der går ikke længe, før Interflora er i kollegaens mobil med en flink og venlig stemme, der undskylder den vrede blomsterhandler og spørger, hvordan de kan gøre hende glad igen.
Det er ikke så svært, for hun er et venligt menneske.
Så kollegaen får sin buket af Interflora, blomsterhandleren får formentlig sin egen skideballe retur, og anmeldelsen på trustpilot får en lille tilføjelse om, at Interflora har reddet situationen - og tak for det.
Så-kan-de-lære-det-medierne er fede.
Aaah, hvor det er godt
Om du nu bruger Trustpilot, Kelkoo, Nettjek eller bare din Twitter eller Facebook til at uddele ris og ros, så er disse medier begyndelsen til enden på dårlig behandling af kunderne.
Det hele fører utvivlsomt til større åbenhed, bedre mennesker og fred på jorden. Ikke nogen dårlig start på december.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
