Artikel top billede

Nokia hiver nyt skyts frem i patent-krig mod Apple

Den finske mobilgigant Nokia kommer med nye anklager rettet imod Apple.

"Apple krænker Nokia-patenter i næsten alle af selskabets mobiltelefoner, transportable musik-afspillere og computere."

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Nokia.

Derfor sendte den finske mobilgigant i går en klage til United States International Trade Commission (ITC), som behandler sager om krænkede patenter.

Ifølge Nokia drejer det sig om i alt om syv banebrydende opfindelser, som Apple nu bruger som kernefunktioner i selskabets produkter, når det gælder brugergrænseflade-, kamera-, antenne- og strømstyringsteknologier.

"Nokia har været en førende udvikler inden for mange nøgle-teknologier i små elektroniske enheder," udtaler general manager Paul Melin, der sidder med ansvaret for patentlicenser hos Nokia, i en pressemeddelelse.

Dette er anden gang inden for tre måneder, at Nokia beskylder Apple for at krænke Nokia-patenter.

"Denne handling handler om at beskytte resultaterne af sådan en banebrydende udvikling. Mens vores retstvist i Delaware handler om Apples forsøg på at free-ride på ryggen af Nokia-investeringer i trådløse standarder, så handler ITC-sagen anlagt i dag om Apples praksis om at bygge selskabets forretning på Nokias beskyttede innovation," udtaler Paul Melin videre i pressemeddelelse.

Ordkrig over flere måneder

Patent-krigen mellem Nokia og Apple begyndte i oktober, da det finske firma lagde sag an imod Apple. Dengang meddelte Nokia, at Apples iPhone havde brudt flere Nokia-patenter. Faktisk fandt bruddet allerede sted, da den første iPhone kom på gaden i 2007, lød det fra Nokia.

"Det grundlæggende princip i mobilindustrien er, at de virksomheder, der bidrager til teknologi-udvikling for at etablere standarder, skaber intellektuelle rettigheder, som andre skal kompensere for," udtalte Ilkka Rahnasto, der er vice president for juridiske anliggender hos Nokia.

"Det forventes også, at Apple følger dette princip. Ved at nægte at acceptere passende aftaler for Nokias intellektuelle ejendom, forsøger Apple at få en gratis tur på ryggen af Nokias innovation," lød det videre dengang.

For nylig svarede Apple dog igen. Det skete, da Apple for to uger siden fremlagde et søgsmål rettet imod Nokia. Denne gang hævdede Apple, at Nokia havde stjålet adskillige teknologier udviklet af det amerikanske firma med æblelogoet.

"Andre virksomheder må konkurrere med os ved at opfinde deres egne teknologier, ikke bare ved at stjæle vores," udtalte Bruce Sewell, der er Apples chef-jurist, i en kortfattet meddelelse.

Nokia er verdens største producent af mobiltelefoner, men inden for de avancerede smartphones har Apple i de senere år vundet store markedsandele, efter at selskabet kom på banen med iPhone.

Ifølge analytikere kan de forskellige patent-brud ende med at koste milliarder af kroner, hvis der er tale om brud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere