Lyver it-pusheren?

Klumme: Forklaringen på de modsatrettede oplevelser er en undervurdering af de forskelle, der er mellem it-leverandørens og kundens verdensbillede.

Artikel top billede

Som køber af it-ydelser til min egen organisation og som interessevaretager for it-synspunkter i den politiske samtale står jeg ofte midt i debatten om, hvad it kan og ikke kan, og hvad det kan bidrage med og til.

Jeg mener, at it kan medvirke til løsningen af mange vanskelige problemstillinger, og at bedre udnyttelse af it-mulighederne i mange af samfundets funktioner indeholder et enormt potentiale. Af den grund argumenterer jeg, og den organisation jeg repræsenterer, for bedre anvendelse af it i bl.a. sundhedssystemet og i folkeskolen, til trafikstyring, klimastyring mm.

Samtidig er jeg imidlertid ikke blind for, at det ofte opleves som, at man skal ualmindeligt meget grumt igennem, før mulighederne materialiserer sig.

Som ikke-it-kyndig står man over for at svømme igennem et farvand, der både er stort og sort og dybt. Man forstår det ikke - og der er meget, der ikke bare virker.

Overfor står it-hajen, der kan det hele, forstår det hele, og som derfor ser lyksalighederne.

Jeg har personligt oplevet denne situation som direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen og oprydder efter Amanda-sammenbruddet. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvorfor folk i almindelighed har en vis mistro over for mennesker, der taler for letheden og det fantastiske ved it.

Forskellige verdensbilleder

Men hvorfor denne kløft. Er it-leverandøren en notorisk løgner, som der er grund til mistro til? Lover leverandørerne simpelthen mere, end de kan levere? Eller er der en bedre og mere sympatisk forklaring?

Jeg tror ikke, at der er tale om løgnagtighed. Jeg tror, forklaringen på de modsatrettede oplevelser er en undervurdering af de forskelle, der er mellem it-leverandørens og kundens verdensbillede.

Et eksempel på forskellige virkelighedsopfattelser er, om it-problemer ses som "udfordringer" eller "kriser". For it-leverandøren er et it-problem noget, man kan gøre noget ved. Måske endda relativt let. For kunden vil it-problemer ofte kræve hjælp, og derfor give ærgrelse og følelse af magtesløshed.

Der er så mange it-brændte i dagens Danmark, at it-fortalere og -leverandører ikke kun kan fortælle om, hvad man kan opnå ved mere brug af it, men følges op af tillidsskabende foranstaltninger, hvis vi skal få brudt den modstand, som grunder i fornemmelsen af bedrag eller afmagt.

Det være sig i form af gode, konkrete eksempler på vellykkede gennemførelser af store it projekter, hvor både leverandør og kunde har været tilfredse, og hvor projektet er afleveret til budget og til tiden. Det kunne være eksempler inden for markant bedre resultater med it-støttet undervisning, bedre borgerservice gennem brug af it, it-støttede operationer og så videre. Eksempler, der findes rigtig mange af, men som er alt for lidt synlige i den offentlige debat.

Desuden har vi brug for, at der arbejdes i nye måder at indgå kontrakter på, som gør det muligt at opbygge gensidig tillid gennem projektforløbet, så man som kunde kan blive klogere undervejs, uden at det ender i slagsmål, eksempelvis om hvem der skal betale hvad.

It-pusheren lyver ikke, men det kan være svært at se for os andre. Det må vi gøre noget ved, så vi er sikre på, at vi realiserer potentialerne ved brugen af it. Det kræver bare bedre gensidig forståelse og plads til dialog.

Lars Goldschmidt er direktør i Dansk Industri og adjungeret professor ved Center for Virksomheds­udvikling og Ledelse, Copenhagen Business School.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank