Langt, langt tilbage i hukommelsen har de fleste formentlig en erindring om et forsøg i folkeskolens fysiklokale:
Man opløser gradvist en masse salt i et lille glas vand. Opløsningen bliver mere og mere koncentreret, efterhånden som man putter mere salt i, og til sidst skal der ikke andet end et enkelt lille saltkorn mere til, så udkrystalliseres saltet og bliver en fast klump. Samtidig ændres saltets egenskaber fuldstændig, eksempelvis kan det ikke længere lede strøm.
Sådan udvikler mange teknologier sig også. I lang tid kommer man med forbedringer, opbygger infrastruktur, udvikler applikationer og ændrer designs, alt imens massevis af håbefulde frontløber-virksomheder går fallit, fordi gennembruddet for den teknologi, de satser på, udebliver. Men pludselig er den der endelig - og så går det meget stærkt.
Pointen her er, at store gennembrud ikke skabes af et enkelt firma eller en enkelt opfindelse. I stedet opstår de i et samspil med et helt system af omstændigheder, der alle skal være på plads, for at bølgen kan rulle. Hvis man er ude af sync med de omgivende forhold, bliver man måske nok en ærværdig pionér, men man tjener ingen penge - sorry.
Kunsten er i stedet at aflæse, hvornår den samlede situation er modnet så meget, at systemet kun trænger til et lille puf - og så smider man et produkt, der forløser det potentiale, der har hobet sig op på markedet.
Mosaic webbrowseren åbnede internettet for masserne, Skype kickstartede IP telefoni, og YouTube gjorde video over nettet normalt. Men ingen af dem kunne have gjort det, uden at infrastrukturen, grejet ude i de små hjem, og brugernes forståelse af teknologien var klar.
Der ligger masser af andre lovende teknologier og venter på gennembruddet. Smart houses, for eksempel. Der er gjort utallige forsøg på at skabe intelligente huse, hvor alle hjemmets indretninger kan kommunikere og samarbejde på kryds og tværs, men et smart house er ikke en topdown løsning, som man anskaffer på én gang.
Vores boliger vil blive intelligente lidt ad gangen, efterhånden som apparat efter apparat kobles sammen i små undersystemer - ligesom saltmolekyler, der danner stadig længere kæder, når koncentrationen i opløsningen stiger.
Ligesom salt-opløsningen, skifter systemet af dimser fase, når enkeltdelene kommer i tilstrækkeligt tæt samspil; det får helt nye egenskaber, og det vil ændre vores omgivelser og måden, vi betjener os af hele netværket af grej.
Tilsvarende med elektroniske penge, det papirløse kontor, RFID tags, e-bøger, elbiler og husholdningsrobotter: De skal nok komme, men det er koncepter, der er større, end at noget enkelt selskab kan bestemme udviklingen.
... og hvad kan vi så lære af det?
Nye funktionaliteter og markeder opstår oftere som resultatet af en lang række elementer, der bringes til at spille sammen. Som virksomhed er man nødt til at se sit eget produkt som fuldstændigt afhængigt af, hvad der i øvrigt omgiver den teknologi, man satser på.
Man skal være forberedt på, at udviklingen er ikke-lineær. Gennembrud kommer ikke jævnt, men pludseligt, og der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem størrelsen af den påvirkning, et system udsættes for, og den effekt, påvirkningen har. Sådan er det i komplekse systemer.
Vær beredt, som de siger i spejderkorpset. Og vær connected, som vi siger i netværkets tidsalder.
<a href="mailto:peter.hesseldahl@gmail.com>Peter Hesseldahl</a> er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
