For nylig kunne den amerikanske bio-tech-superstar Craig Venter offentliggøre, at det var lykkedes for hans team at bygge en kompleks DNA-sekvens af en bakterie op fra bunden og indsætte den i en celle, hvis egen DNA forinden var fjernet. Derefter begyndte cellen at opføre sig, fuldstændigt som den helt igennem kunstige DNA foreskrev.
Det svarer til at installere et helt nyt operativsystem - bortset fra, at hardwaren i dette tilfælde er wetware; levende, biologisk materiale.
Den slags bliver der mere af. Vi er på vej ind i en tid, hvor biologien, snarere end mekanikken, vil præge teknologi. Nogle forskere bruger betegnelsen "levende teknologi" om en klasse af løsninger, der er udviklet af mennesker med et helt specifikt formål, og hvis styrke netop ligger i, at de opfører sig, som var de levende.
I eksemplet med at indsætte kunstig DNA i bakterier vil man kunne programmere cellerne til at producere komplicerede stoffer, som biobrændsel eller medicin. Men levende teknologi kunne også være materialer, der kan hele sig selv, hvis de beskadiges - eller computernetværker, der bekæmper virusangreb med en mekanisme, der i princippet virker nøjagtigt som en krops immunsforsvar.
Levende teknologier finder man i det allerstørste og det allermindste. Internettet kan virke som et nervesystem af milliarder af sensorer og hjerneceller, og det udvikler sig hastigt i regnekraft og forståelse.
I den anden ende af skalaen begynder den traditionelle opdeling i fysik, kemi, biologi og elektronik at udviskes. Der arbejdes med teknologi i den størrelseorden, hvor livets processer finder sted, og derfor kan værktøjer og mekanismer bruges på kryds og tværs af de skel, videnskaben sædvanligvis inddeler virkeligheden efter.
Man bruger ofte forkortelsen NBIC om det felt, hvor Nano-tech, bio-tech, it og den kognitive forskning (om tænkning og bevidsthed) smelter sammen.
Livet fungerer på måder, som vi hidtil har set som væsensforskellige fra rent mekaniske eller elektroniske processer. Det har egenskaber og mekanismer som evolution, reproduktion, stofskifte, følelser, evnen til at tage ved lære, bevidsthed og egen vilje.
Der kommer imidlertid flere og flere eksempler på menneskeskabte teknologier, der besidder mange af de egenskaber, og man kan spekulere på, om livets processer er nogle generelle principper, som ikke er begrænset til at foregå i biologiske organismer.
Altså eksempelvis at evolutionens udvælgelse af de bedst tilpassede fungerer præcist på samme måde på produkter, der lanceres på et marked, som på udviklingen af nye træk ved levende organsimer.
Eller at måden, en robot kan lære af sine erfaringer, eller udvise følelser og præferencer i grunden er det samme, man ser på biologiske væsener.
Man kommer uvægerligt ind i langhårede diskussioner om, hvorvidt det nu også virkelig er rigtigt liv, bevidsthed og så videre. Det virker umiddelbart som vigtige spørgsmål at få afklaret, men jeg har fundet ud af, at det er meget lettere at parkere den helt dybe filosofi og anlægge et mere praktisk syn på sagen.
Det vigtige er, at rent praktisk opfører teknologien sig som liv, og hvis vi kan udnytte og forstå det, så giver det os i mange henseender en mere indsigtsfuld og hensigtsmæssig måde at forstå den komplekse verden omkring os på.
Om det så, helt nede på bunden, er liv, eller bare en stadig bedre imitation af liv - det kan man spekulere på, når man går i kloster.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
