Billedredigeringsprogrammet Photoshop fra Adobe er et fantastisk sjovt og givende program at lege med. Der er utallige kreative muligheder for den digitale fotograf.
I Photoshop arbejder vi med såkaldte bitmaps. Det betyder, at billedmaterialet befinder sig på en eller flere billedflader (lag), der er opbygget af kulørte pixels. Et digitalt fotografi er et sådant lag af pixels. Når vi indlæser fotografiet (typisk en JPEG fil) i Photoshop, ses det i et vindue, der kan være 3.000 x 2.000 pixels stort.
Men billeder kan bestå af flere lag. De ses i Photoshop paletten Lag. Hvis vi har åbnet et fotografi, befinder det sig på laget Baggrund (det nederste lag). Hvis vi opretter et nyt lag, får det navnet Lag 1, det næste kommer til at hedde Lag 2 og så videre.
Det er let at indsætte flere lag, for eksempel med menupunktet Nyt lag (Control+Shift+n). Men hvis vi åbner et andet fotografi og markerer det (Control+a), kan vi kopiere det og indsætte det i det første fotografi. Det lander på et nyt lag oven i i baggrundslaget.
Når vi arbejder med billeder i flere lag, kan de ikke gemmes i JPEG formatet. I stedet er man nødt til for eksempel at vælge Photoshops eget filformat (PSD). Ulempen er, at det giver temmelig store billedfiler, men til gengæld giver det nogle meget fleksible billedfiler, hvor man kan ændre på lagenes egenskaber.
Bland to billeder
En af de helt grundlæggende egenskaber er lagets “opacitet”, hvilket betyder uigennemsigtighed. Hvis man sætter lagets opacitet til 100%, så er det heldækkende og skygger for det underliggende lag.
Men hvis opaciteten sættes til 50%, så vil de to lag blandes lige. Prøv det selv med et par fotografier.
Man kan altså blande fotos, ved så at sige “at lægge dem ovenpå hinanden” i Photoshops lag. Men hvis det virkelig skal give mening, skal vi kunne blande delområder fra de enkelte fotografier. Det kan man heldigvis også.
Photoshop har jo masser af værktøjer, som for eksempel viskelæderet, der kan slette pixels.
Hvis vi visker områder bort i det øverste lag, vil vi kunne se pixels fra det nederste lag, for de tomme områder i det øverste lag skjuler jo ikke længere for de underliggende lag.
Men det er ikke smart at viske områder bort, for når først pixels er slettet, kan de jo ikke gendannes.
Her har Photoshop en helt genial funktion, der netop er beregnet til vise/skjule pixel områder i de enkelte lag. Det kaldes en lagmaske og bruges til at “maske af”.
Brug lagmasker
Først markeres et lag, og derefter vælger vi menupunktet Lag, Lagmaske, Vis alle. Det betyder, at alle lagets pixels vises; masken er heldækkende.
Nu kan vi bearbejde masken med sort farve. Den slår hul i masken. Masken er nemlig selv et gråtonebillede, hvor de hvide områder dækker, og de sorte er gennemsigtige.
Mest enkelt er det at vælge værktøjet pensel og simpelthen male henover billedet. De steder, man maler, kommer der hul i masken, og pixels fra det underliggende lag bliver synlige. Det smarte er, at man kan lukke hullerne ved at male med hvid farve i masken. Og hvis du maler med grå, så bliver masken delvis gennemsigtig.
Sørg for at variere penslen; lav et højreklik og vælg penselstørrelse og hårdhed. Så maler man videre, og det er let at skifte mellem sort eller hvid farve for henholdsvis at åbne og lukke masken ved at taste tastaturgenvejen x. Så der er uanede muligheder gemt i lagmasken.
Pointen er, at du arbejder i en maske, og derfor sletter du ikke pixels fra laget. Du angiver bare hvilke pixels, der skal kunne ses, og hvilke, der skal skjules. Når du gemmer billedfilen i PSD formatet, bliver lagmasken også gemt sammen med lagenes billeddata.
Justeringslag
Photoshop har en lang række funktioner til farvejusteringer. Det er for eksempel Niveauer og Kurver, som er uundværlige for mange fotografer. Disse værktøjer kan forandre billedets fordeling mellem lyse og mørke pixels, så billedet kan lysnes, mørknes og få mere kontrast.
Alt dette arbejde betyder, at fotografiets pixels bliver ændret. Men som nævnt er det ikke optimalt at justere direkte i billedets pixels, da det giver tab af billeddetaljer, som ikke kan genskabes. Derfor har Adobe opfundet justeringslagene.
Ligesom en lagmaske ikke ændrer ved lagets pixels, så gør justeringslag det heller ikke. Du skal markere et lag og vælge menupunktet Lag, Nyt justeringslag. Her kan du vælge ét blandt alle de kendte justeringsværktøjer som Kurver, Niveauer med videre.
Nu kan du foretage den justering, som der er behov for. Men den ændrer ikke fotografiets pixels, for justering foregår i et lag for sig. Det har mange fordele, blandt andet kan du ændre justeringen ved at dobbeltklikke på justeringsminiaturen.
Lagblandingstilstande
Du har nu set, at Photoshop kan arbejde med billeder, som består af flere lag billedinformationer. Lagene kan være helt eller delvist transparente (gennemsigtige) i forskellige områder. Men man kan også få lagene til at blande sig med hinanden på en række meget forskellige måder.
Denne funktion kaldes blandingstilstande (blend mode).
En blandingstilstand er en egenskab, man kan knytte til lag. Resultatet er, at de billeddata (pixels), der findes på dette lag, blander sig aktivt med de pixels, der befinder sig på et underliggende lag.
Lagets pixels kan komme til at ændre farve på baggrund af de underliggende pixels’ farver ud fra en bestemt “opskrift”. Og der er mange opskrifter. Faktisk tilbyder Photoshop på 23 forskellige blandingstilstande, og de kan bruges på utrolig mange måder til opgaver, man slet ikke umiddelbart forestiller sig.
Når du har markeret et lag, kan du ændre blandingstilstanden ved hjælp af lagbjælken. Der skal være et synligt lag under det aktive lag, for at der kan ske en blanding. Som standard bruger Photoshop blandingstilstanden Normal, som ikke ændrer lagets farver. Men klik i feltet, hvor der står Normal, så får du en liste med alle tilstandene. Afprøv selv tilstande som Lysere, maske, Livligt lys med flere – de kan give ganske overraskende virkninger.
Der er et helt uoverskueligt antal variationsmuligheder, når man lader to lag blande sig med brug af blandingstilstande. Derfor skal du eksperimentere med det, og du vil sikkert opleve, at resultatet er temmelig uforudsigeligt. Ikke desto mindre giver blandingstilstandene en helt ny dimension til kreativ billedbehandling.
I øvrigt kan man taste pil ned for at se den næste lagblandingstilstand, når listen er markeret, så er det hurtigt at gennemse de forskellige tilstandes virkninger.
Flere lagtips
Ofte kan det give en god virkning at bruge et såkaldt farveforløb til blandingslag. Selve farveforløbet er en blød overgang af farver. Men den kan give en flot lysvirkning, når den blandes ind i et fotografi.
Du benytter farveforløb ved at markere det øverste lag i lagstakken. Indsæt så et nyt lag (med genvejen Control+Shift+n).
Vælg værktøjet Farveforløb i værktøjskassen. Vælg en form og en farve i indstillingslinjen, øverst i skærmbilledet. Træk så en kort linje et sted i billedet.
Nu dækkes hele fladen af dit farveforløb, og det er selvfølgelig ikke meningen. Men prøv så at ændre lagets blandingstilstand til eksempelvis Blødt lys eller Maske, så giver forløbet pludseligt nyt lys i billedet. Hvis resultatet bliver for mørkt, kan du tilføje et justeringslag Kurver, som kan lysne det.
Forhåbentlig er du til sidst blevet glad for montagen, kan du gemme den i Photoshop formatet PSD. Det giver med eksemplets to billeder på hver seks megapixel en billedfil på hele 58 megabyte.
Mange vil nok finde det lige i overkanten. Derfor er det praktisk at sammensmelte de forskellige lag, og derefter gemme billedet i enten JPEG eller TIFF. Lagene kan flettes sammen via menupunktet Lag, Sammenflet synlige. Du kan også taste Control+Shift+e. Så er der kun ét lag tilbage, og det viser det samlede resultat.
