Jeg modtog meddelelsen om Roberts uventede død torsdag med vantro. 44 år er simpelthen alt for tidligt.
Han var jo min professionelle legekammerat med en grundlæggende teknikinteresse, som vi kunne deles om. Jeg kendte Robert som den gode kollega, jeg jævnligt i løbet af de seneste 10 år mødte på en lang række it-presseture.
Robert var kendt og respekteret i it-branchen som en skribent med fin teknisk indsigt. Han var manden, der efter en årrække hos IDG sprang til to års arbejde for Communique-bureauet, hvor han som konsulent kunne hæve pressemeddelelser til god gedigen information.
I de seneste år var han tilbage hos IDG som chefredaktør for PC World. Det blad valgte Robert at forlade sidste år.
I de seneste måneder var Robert godt i gang med en karriere som selvstændig. Han havde startet et bogprojekt og flere andre skrive-aktiviteter. Dem er der nu sat et alt for tidligt punktum for.
The singing gondolier of Vegas fame
Mit personlige forhold til Robert startede tilbage i halvfemserne. Han var et af lyspunkterne, når vi mødtes til pressemøder og presseture.
For et år siden var vi sidst på rejse sammen til en it-konference i Las Vegas. Vi hyggede os med branchesladder, og jeg tog foto af Robert som ”the singing gondolier of Vegas fame” foran temahotellet the Venetians syntetiske kanalsystem.
Robert var god at grine sammen med. Hans lowkey-humor husker jeg som lyspunktet ved lange og trættende pressearrangementer. Og besøgende på Roberts Vanglos websted, Rangles Rasteplads, fik et dækkende indtryk af drengerøven, nørden, musikeren og skribenten med brod. Kvaliteter og talenter, som ikke var kendte af alle.
Robert blev fundet død i sit hjem fredeligt liggende på sofaen. Hans urimeligt tidlige død er en kraftig påmindelse til alle os, der kendte Robert, om at stoppe op i en travl hverdag og tænke på, hvad de vigtigste ting er i livet.
Æret være hans minde.
