Philips udyr og knap så skønne skønhed
iPod’en er for mange af os noget nær uundværlig på farten, hvor den fra lommen leverer det nødvendige lydtæppe, der kan holde de resterende buspassagerer fra livet eller give mulighed for lige at få set gårdsdagens nyhedsudsendelse eller anden Podcast på vej til arbejde.
Men tanken om at rende rundt derhjemme med hovedtelefoner for at høre musikken fra den CD-samling, som for længst er pakket væk på loftet, er ikke noget der tiltaler os.
Her er det, vi skal have en iPod-dock stående, så vores trofaste følgesvend kan spille op til såvel fest som søndag morgen.
Philips SBD 6000 og SBD 8000 er to sådanne docks, som begge leveres med et udvalg af små plastikindsatser, så de passer perfekt til ens iPod uanset model. Vi har ladet dem spille sammen med en iPod 80 GB.
Udyret
Philips SBD6000 lægger pænt ud. Temamusikken til Sopranos kryber ind i de små hvide højttalere, der så fint matcher den hvide iPod rent designmæssigt.
Sangens beroligende intro luller sanserne lidt på plads, og det er lige før, et nydelsens smil breder sig, da trommestikken rammer, og man tvinges til at stirre vantro på hele sættet bestående af dock og to højttalere: Trommerne lyder som om en fireårig på en overdosis af sukker er sat til at hamre løs på en flækket køkkenspand med en grydeske – for nu at sige det på en pæn måde.
SBD6000 er tænkt som et rejsevenligt sæt iPodhøjttalere, og derfor kan selve docken udstyres med otte AAA-batterier, så man ikke har behov for strøm fra lysnettet på turen.
Samtidig begrænser betjeningen sig til en tænd/sluk knap samt en skydeknap til volumen. Ledningen til hver højtaler kan vikles om højtalerens foden, så den ikke vikler sig ind i rejsetaskens øvrige indhold.
Men som rejsehøjtalere falder sættet alligevel igennem, ganske enkelt fordi der er tale om tre separate enheder, som uanset hvad ender med at ligge og flyde omkring i tasken – havde enhederne blot kunne hæftes til hinanden, havde der været en rejsevenlighed til stede.
Selv efter at være løbet gennem et meget bredt udvalg af musik på iPod’en, og her snakker vi alt fra Sinatra over instrumentale soundtracks til tung metal, er det ikke lykkedes at finde musik, som slipper uskadt fra de to små højtaleres komplette mishandling af lyden.
Bassen forvrænger bare man rører ved volumenknappen, og hvis diskant eller mellemtone nogensinde trænger gennem dette, er det kun for at fremkalde tårer over, hvor ringe det lyder.
Det hjælper ikke engang at slukke for musikken, for stilheden brydes af højttalernes konstante susen af støj.
Skønheden
SBD8000 skal derimod ikke med på nogen ture nogen steder hen – dette er iPod’ens hjem i hjemmet, hvor den kan stå og lade op til næste dags strabadser. I hvert fald så længe der kun er behov for strøm.
Det er nemlig ikke muligt at trække USB-kabel fra computeren til dock’en og således sørge for en indholdsmæssig opdatering. Så skal næste dags Podcasts med på farten, skal iPod’en altså lige forbi computeren, inden den får lov at levere lyd til SBD8000.
Igen er det kendingsmelodien fra Sopranos, der får lov at lægge sig til rette i højtalerne – øjnene er lukkede og mindet om den seneste lydoplevelse i samme selskab står desværre stadig meget klart i hukommelsen.
Trommestikken rammer, og der er måske ikke tale om forløsning, men i hvert fald en lettelse over, at lyden sidder omtrent, hvor den skal.
SBD8000 leverer en forholdsvis rundet basoplevelse med tilstedeværelse og dybde, men desværre også en bas der ikke er mulighed for at justere.
I de tilfælde hvor musikken leverer en hård bas, uden dog helt at være på det niveau hvor den ved livekoncerter fremkalder næseblod, forvrænges lyden meget nemt og meget grimt – helt slemt er det indlysende nok, når volumen skrues i top.
Ved almindelig volumenstyrke står lydbilledet ofte klart og roligt. Bas, diskant og mellemtone er alle til stede og i balance i lydbilledet, så længe der for eksempel ikke er tale om markant bas som i for eksempel den engelske rockgruppe Muse, der får højtalerne til at skratte grimt. Lydkvaliteten inspirerer derfor ikke til en sejrsrunde rundt om huset.
Samtidig skuffer den lille meget grundlæggende fjernbetjening, der følger med SBD8000 på alle måder. Play/pause, forward/backward og volumen er det eneste, der kan styres fra sofaen.
Ethvert ønske om at benytte playlister eller blot høre en bestemt skive kræver, at man skal have fat i selve iPod’en – pointen i en fjernbetjening bør være, at fysisk aktivitet overflødiggøres, og det lever SBD8000 ikke op til.
