Tung medieafspiller til nørden

Med en liste over funktioner så lang som en arm er det ikke overraskende, at medieafspilleren Cowon Q5W vejer som en mursten. Den er målrettet nørden, der gerne vil have lommen fuld af afspilningsmuligheder for video- og musikfiler.

Tung medieafspiller til nørden

Det er lige før, man bliver forpustet blot ved synet af den lange liste over alle de ting, medieafspilleren Cowon Q5W kan og gerne vil.

Med en skærm på fem tommer og en harddisk på 40 gigabyte er dette især nørdens våde drøm af en digital schweizerkniv – hvis han da orker at slæbe rundt på den. Kampvægten for Cowon Q5W ligger nemlig på 380 gram.

Formater i massevis

Som medieafspiller understøtter Cowon Q5W alle de gængse videoformater som Avi (divX, Xvid), Mpeg, MP4 med flere, ligesom den ikke har problemer med MP3, WMA eller Ogg Vorbis.

Det er derimod usædvanligt af se afspillere, der, som Cowon Q5W gør det, understøtter lossless-formatet Flac – men det er naturligt i forhold til netop denne afspillers målgruppe.

Samme forhold gør det ligeledes naturligt, at der ikke er understøttelse for AAC, og at DRM ikke er noget, man bruger i denne verden.

Hvilket så igen betyder, at afspilleren kan fyldes med indhold direkte fra Windows Stifinder, uden at man absolut skal have trukket irriterende medieafspiller-software ned om ørene, medmindre man frivilligt har valgt at installere den velfungerende medfølgende software.

Hvorfor afspilleren så ikke understøtter videoformatet h.264 kan undre, for det er ærgerligt.

Alt det de andre ikke kan

Cowon Q5W kører på en base af Windows CE 5.0, som afspillerens normale brugerflade så ligger som et lag henover. Det giver en række softwaremuligheder som for eksempel muligheden for at skrive i Wordpad. Men Windows er også lidt en klods om benet i forhold til den generelle brugervenlighed.

Der er indbygget WiFi (IEEE 802.11b) og en antenne, der kan trækkes ud for at opnå bedre forbindelse. At afspilleren med antennen ude mest af alt minder om en 20 år gammel transistorradio, må man så tage med.

Med internetforbindelsen på plads kan der surfes net og benyttes MSN. Og da der også er mikrofon foruden hovedtelefonstikket, kan der chattes og snakkes på livet løs. Det fungerer fint.

Overføre fotos direkte

Og det er omtrent her i brugeroplevelsen, at man pludselig sætter pris på USB 2.0 stikket, hvor der kan tilsluttes tastatur og mus. Det gør det alt andet lige nemmere at surfe på nettet – eller at skrive i Wordpad.

Stikket kan også benyttes til at overføre fotos direkte fra digitalkamera til afspilleren i de tilfælde, hvor USB Host er understøttet.

Og inden vi helt mister pusten, skal vi da huske at nævne Bluetooh-understøttelsen, TV-out til komposite/komponent, fjernbetjening og indbyggede højttalere.

Spiller det hele så?

Vi har forsøgt os med en række musik- og videofiler og oplevede generelt en rigtig god kvalitet såvel visuelt som i lyden.

I hvert fald så længe man holder sig langt væk fra de indbyggede højttalere, der mest af alt lyder som en kuet hundehvalp, der ikke kan gø ordentligt igennem. Men med hovedtelefonerne på plads og equalizeren justeret, så er lydoplevelsen fyldig og fuldt tilfredsstillende.

Skærmens størrelse (og opløsing på 800 x 400 pixel) gør det til en fornøjelse at se film på farten. Desværre er den ikke alt for logisk indrettede brugerflade ikke designet til fingre i mandestørrelse. Det er generende at skulle have fat i afspillerens stylus hver gang.

Identitetskrise

Cowon Q5W balancerer et eller andet sted mellem transportabel medieafspiller og computer i miniformat og henvender sig derfor til nørden, der gerne vil have alle funktionerne samlet i lommen. Og ikke har noget imod at afspilleren vejer som et ondt år og derfor trækker tøjet skævt.

Den lovede vare leveres, og kvaliteten er i orden – men de behov som Cowon Q5W opfylder, kunne for mange også lige så godt håndteres af en medieafspiller i en lavere vægtklasse med en bedre brugerflade og så en smartphone.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S