Vand i glas

Her har du en god og illustrativ forklaring: http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/kinetic/vappre.html

For at vand kan fordampe, skal de enkelte molekyler overvinde den elektriske tiltrækning fra de andre vandmolekyler. Det kræver energi, og først ved en temperatur på 100 grader er energien høj nok til, at alle molekylerne hurtigt går over i gasform. Når vand alligevel fordamper langsomt ved for eksempel 20 grader, skyldes det, at nogle molekyler opnår en tilstrækkelig høj fart til at løsrive sig. Årsagen er, at vandets temperatur ikke er et udtryk for det enkelte molekyles energi, men derimod for et umådelig stort antal molekylers gennemsnitlige energi. Hvis alle vandmolekyler havde præcis samme lave energi, ville intet molekyle få fart nok på til at forlade de andre, og der ville ikke ske nogen fordampning. Men vandet indeholder molekyler med alle mulige forskellige hastigheder, og der er hele tiden enkelte, som har en tilstrækkelig høj energi til at slippe fri. Og jo højere temperaturen er, desto hurtigere går den samlede fordampning.

Kilde: Illustreret Videnskab

"I fysikundervisningen så vi en fin graf, der viste, at vand ændrer tilstand ved 0 grader og ved 100 grader celsius. Men hvorfor fordamper et glas vand, der står i stuetemperatur så? Det kunne jeg godt lide at vide."


Holger Skjerning, tidligere lektor i fysik og energi ved DTU's diplomingeniør-uddannelse, svarer:

"Over alle væsker er der (i ligevægt) damp med et damptryk, der afhænger af væskens temperatur. For vand er damptrykket ved 100 grader 1 bar (1 atm.), og derfor koger vand ved 100 grader ved normalt tryk.

Ved nul grader er vands damptryk kun 0,006 bar. Men hvis vanddampen fjernes fra vandets overflade (blæser væk) vil der fordampe mere vand - så længe der ikke er mættet vanddamp over vandoverfladen. Ved f.eks. 20 grader er damptrykket 0,023 bar, så fordampningen går hurtigere end ved 0 grader.

Puster man vanddampen væk over en kop varm te, vil den afkøles hurtigere.

Også is har et damptryk, der f.eks. ved -5 grader er 0,004 bar. Man kan derfor godt hænge tøj til tørre i frostvejr, men det tørrer meget langsomt. - Dog lidt hurtigere, hvis det blæser."

store-morten -> hvori består den elektriske tiltrækning ?

Gæt: Gnidningmodstand

Bindingen mellem oxygenatomet og hvert af
hydrogenatomerne udgøres af to elektroner - én fra oxygen
og én fra hydrogen. Da oxygenatomet trækker lidt
mere i elektronerne end hydrogenatomet, forskydes elektronskyen
lidt over imod oxygenatomet. Herved får oxygenatomet
en lille negativ ladning. Tilsvarende opstår
der en lille positiv ladning omkring hydrogenatomerne.
Vandmolekylet har altså en positiv og en negativ ende,
og det kaldes derfor for en elektrisk dipol.

Lige som hos magneter, hvor nordpol tiltrækker sydpol,
vil den positive ende af et vandmolekyle tiltrække den
negative ende i det næste vandmolekyle. Det er denne
elektriske tiltrækning, der gør, at vandet får et ret højt
kogepunkt.

japping --> Min 14 årige datter har lige lært om det i fysik i skolen. Hvis du vil se hvordan det virker, kan du tage et elektriker rør og gnide med en almindelig karklud, så det bliver elektrisk ladet. Tænd for vandhanen og hold røret hen mod strålen, så vil vandstrålen bøje, pga. den elektriske tiltrækning.

mange tak for svarene:D kom med et svar begge to, så får i points. for det er i bund og grund det samme i begge siger :D

Velbekomme