Sådan får du en gratis version af Office 2010

Når du køber en ny Windows-pc, kan du fremover få en gratis, men lettere neddroslet udgave af Microsoft Office 2010. Læs om muligheden her.

Sådan får du en gratis version af Office 2010

I stedet for den noget bedagede gratis programpakke Microsoft Works, der tidligere var at finde som standardinventar på de fleste nye computere, lancerer Microsoft et nyt tilbud.

Nu kan man vælge mellem enten Microsoft Office til Hjemmet og Studiet 2010, Microsoft Office til Hjemmet og Firmaet 2010, Microsoft Office Professional 2010 eller en neddroslet, gratis version af Microsoft Word og Excel.

Tilbuddet gælder for alle nye computere, der produceres af fabrikanter, som har en aftale med Microsoft om at præinstallere Microsoft Office fra fabrikken.

Den gratis udgave hedder Microsoft Office Starter Edition, og den er kun tilgængelig, hvis du køber en ny computer med Microsoft Office præinstalleret. Den er ikke mulig at anskaffe på anden måde.

Husk: Se også den gode og gratis kontorpakke Open Office

Skulle du få lyst til at opgradere Office Starter til den fulde version, så er det ret nemt. Yderst til højre på Startside-fanen finder du en Køb-knap, der automatisk guider dig videre til Microsofts online-butik, hvor du kan købe et såkaldt produktnøglekort til en af de tre fulde Office-versioner, der ligger præinstalleret sammen med Office Starter Edition.

Skånsomt neddroslet

At der er tale om neddroslede versioner i Microsoft Office Starter 2010, som den særlige gratis-version hedder, betyder i praksis, at avancerede funktioner som Registrer ændringer i Word og Pivottabeler i Excel er fjernet.

Begge er funktioner, man måske nok kan leve uden i privaten, men til større dokumenter end breve og til regneark, der skal bruges til mere end bare simple beregninger, kan de slet ikke undværes.

Overordnet set synes Office Starter at være en meget skånsom neddrosling af Word, da både stave- og grammatikkontrol, ordtæller, WordArt-teksteffekter og muligheden for at indsætte tabeller i dokumenterne følger med.

Det samme gør alle diagramtyperne og regnearksfunktionerne i Excel og muligheden for at anvende betinget formatering og formatere hele eller dele af regnearket som en tabel.

Så længe det er almindelig brevskrivning og husholdningsbudgettet, der skal klares, kan du sagtens benytte Microsoft Office Starter Edition.

Men så snart du skal lave noget lidt mere avanceret eller de lidt ældre skolesøgende børn, gymnasieelever, studerende og eventuelle uddannede akademikere i husstanden skal til at skrive større tekster eller opbygge mere krævende regneark, vil de hurtigt løbe ind i problemer.

Eksempelvis er Gennemse-fanen væk i Word, hvorfor det hverken er muligt at bruge Spor-ændringer, bygge indholdsfortegnelser eller indarbejde et noteapparat i dokumentet.

Anvender du dokumenter eller regneark med makroer i, eller har du behov for at bygge egne makroer, må du også til lommerne og købe en af de større versioner.

På samme måde er der ingen Pivottabel-funktion i Excel, så mere avanceret behandling af store talsæt er umulig i Microsoft Office Starter Edition.

En del vil sikkert også irriteres over, at Vis-fanen mangler i Starter Edition, så der ikke er adgang til den særlige Fuldskærmslæsning-visning. Men du kan stadig skifte mellem de øvrige visninger ved hjælp af Visninger-knapperne nederst til højre i Statuslinjen, ligesom du kan ændre forstørrelsen på indholdet i dokumentvinduet.

Det værste er næsten, at hverken PowerPoint eller Microsofts seneste påhit, OneNote, er med i Office Starter Edition. Begge er programmer, som også oftest anvendes i det private i hvert fald for PowerPoints vedkommende. De kan naturligvis tilgås via de gratis Office Web Apps på Facebook, men det er ikke helt det samme som den ægte vare.

Bagsiden af medaljen

Den største bagside af medaljen er dog nok den irriterende opgaverude i højre side af programvinduet på nøjagtigt 208 pixel i bredden med indbygget annonceplads.

Øverst er opgaveruden opbygget som en Hurtigt i gang med-guide, men nederst kommer der løbende nye annoncer fra Microsoft og andre annoncører. Annoncerne skifter for hver 45 sekunder.

Det kan nemt virke forstyrrende og distrahere en del i hverdagen. Men det allerværste er dog, at opgaveruden ikke kan vælges fra, endsige tilpasses i bredden.

Det betyder ikke så meget, hvis du arbejder på en almindelig størrelse skærm, men på en netbook med en opløsning på 1366 eller 1024 pixel i bredden er det ret meget screen-estate, der mistes på den konto.

Et bedre valg end de gratis alternativer

Så selvom der er en del funktionalitet, som er udelukket i Microsoft Office Starter, vil det være muligt at klare de mest almindelige private dokumenter og regneark med Starter Edition uden de store problemer. Så er du på jagt efter et gratis alternativ til Microsoft Office i privaten, er Microsoft Office Starter så absolut det bedste valg.

Office Starter fungerer på samme måde, som den Office-version du er vant til fra arbejdet. Du kan åbne de dokumenter, du tager med hjem fra arbejde og arbejde videre i dem, uden at det ødelægger eller fjerner nogle af de elementer i dokumenterne, der er oprettet i den fulde version af Microsoft Office.

Skal din Office-pakke være gratis, så vælg for himlens skyld Microsoft Office Starter Edition. I forhold til alternativerne, så vinder Microsoft Office Starter på den velkendte brugergrænseflade og integrationen med Office Live SkyDrive og mail i form af Windows Live Mail.

Bedre måder at få billig Office på derhjemme

Er du fast besluttet på at minimere udgifterne til en Office-pakke i privaten, så findes der bedre måder at få en billig Office-pakke på end blot at lade sig nøjes med den neddroslede Starter-edition. Har den virksomhed, du arbejder i, en såkaldt Home Use Program aftale (forkortet HUP) med Microsoft, kan du anskaffe en fuld version af Microsoft Office Professionel Plus til brug derhjemme for blot 100 kroner.

Du kan også vælge at investere de små 900 kroner som en Microsoft Office til Hjemmet og Studiet 2010 trebruger-udgave af Microsoft Office 2010 koster. Det vil sige, at du får mulighed for at installere Office på hele tre computere derhjemme - og så får du udover Word og Excel også PowerPoint og OneNote med. Endelig kan du for små 1.000 kroner mere anskaffe den såkaldte Microsoft Office til Hjemmet og Firmaet 2010, der også indeholder mailklienten Microsoft Outlook.

Har du børn i gymnasiet eller på højere uddannelsesinstitutioner, kan de anskaffe en Microsoft Office Professional Uddannelse 2010 for bare 500 kroner. Den indeholder udover programmerne i Hjemmet og Firmaet også Access og Publisher.

Husk: Se også den gode og gratis kontorpakke Open Office

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S