It-politisk Forening er provokeret, når politidirektøren i København, Johan Reimann, stiller sig op på en overvågnings-konference og taler om, at kun et fåtal blandt 4.000 danskere er nervøse for snageri fra statens side.
Det skete i forbindelse med Dansk IT's 3.0-konference om overvågning, hvor politidirektøren talte om, at danskerne satte større pris på bekvemmeligheden ved eksempelvis automatiseringen i fortrykte selvangivelser.
Også selv om det giver Skat muligheden for at rode rundt i alle danskeres indkomster frem for, at vi selv udfylder selvangivelserne i tranlampens skær.
It-politisk forenings formand, Niels Elgaard Larsen, er lodret uenig med udlægningen, og han kritiserer politidirektørens udlægning af danskernes tilsyneladende afslappede syn på overvågning og samkørsel af offentlige og private databaser.
"Jeg tror, du undervurderer danskerne. Vi er nogen, der ikke vælger bekvemmelighed over privatlivets fred," tordnede Niels Elgaard Larsen mod Johan Reimann i en spørgerunde.
Politidirektøren tilkendegav, at han ikke var urolig for privatlivets fred og replicerede med følgende kommentar:
"Grænsen (for overvågning, red.) bestemmes af demokratiet. Og hvis man føler, at ens privatliv bliver gået for nært, så har enhver en meget enkel måde at gøre op med det på," lød svaret fra Johan Reimann med henvisning til at få indflydelse på demokratiets spilleregler ved at præge sammensætningen af beslutningstagere på Christiansborg.
Efterlyser ansigter på ofrene
Efter debatten talte Computerworld med formand Niels Elgaard Larsen.
Han peger på, at den omstridte Logningsbekendtgørelse fra 2007 er det mest klokkeklare eksempel på, hvornår overvågningen bliver for meget.
"Politiet skal bruge alle mulige it-værktøjer til at fange forbrydere, men vi må have klare politiske retningslinjer for, hvornår det bliver for meget. Og jeg er helt sikker på, at der er kommer mere privatliv, når der kommer fokus på problemstillingen med overvågning," forsikrer Niels Elgaard Larsen.
Han efterlyser derfor konkrete danskere med konkrete eksempler på, at de er blevet uretfærdigt overvåget.
"Der skal jo personer og ansigter på forsiden af Ekstra Bladet, før folk får øjnene op for problemstillingerne med overvågning," pointerer Niels Elgaard Larsen.
