Giv dine gamle fotos nyt digitalt liv

Du behøver ikke lade dine gamle fotos og negativer samle støv, da en scanner kan give dem nyt digitalt liv. Vi har testet CanoScan LiDE 700F, der er lille, let og hurtig. Men er den pengene værd? Få svaret her.

Giv dine gamle fotos nyt digitalt liv

I dag er det kun en lille skare, der fortsat sværger til analog fotografering og insisterer på at købe filmruller.

Vi andre har for længst bevæget os ind i den digitale verden, hvor hukommelseskort proppes i de avancerede digitale spejlreflekskameraer som ammunition.

Men der var engang, hvor vi også skød analogt, og derhjemme står kassevis af fotoalbum og negativer.

I stedet for at lade de gamle billeder blive dækket af et tommetykt lag støv, der vil tvinge enhver astmatiker i knæ, kan du give billederne nyt liv.

Med en scanner kan du nemlig få de gamle billeder ind på computeren, hvor de kan deles med venner og familie.

Og du har naturligvis også muligheden for at brænde dem ned på en dvd og gemme dem et sikkert sted, så minderne om turen til Mallorca med Spies i 1976 er gemt for eftertiden.

Vi har derfor fjernet støvet fra de gamle fotos og brugt Canons CanoScan LiDE 700F til at få billederne ind i computeren.

Utrolig høj opløsning

Scanneren er allerede indledningsvis et positivt bekendtskab.

Den er nemlig forholdsvis slank og vejer lige under to kilo. Det er altså en letvægter, der er nem at flytte rundt på i hjemmekontoret, og du får ikke en rygskade, hvis den skal med på farten.

Samtidig slipper du for at jonglere med en klodset strømforsyning, da Canons CanoScan LiDE 700F blot skal forbindes til computeren via USB-kabel. Det er nok til at give scanneren strøm og overføre billeder. Genialt.

Scanneren arbejder hurtigt, og det tager ikke mere end seks sekunder at få et billede lagt ind i computeren (i 100 dpi - højere dpi tager længere tid). Hvis du har placeret et foto lidt skævt på glaspladen, bliver det automatisk rettet op takket være den medfølgende scannersoftware, Canons MP Navigator EX.

Selve scannersoftwaren er i øvrigt ganske udmærket og brugevenlig. Der er ikke så meget at tage fejl af. Du kan angive, hvad du skal have scannet ind: et dokument, et sort-hvid foto, farvefotos og så videre.

Desuden indstiller du dpi'en, der afgør, hvor høj opløsningen på billedet bliver. Du kan også vælge at køre på automatpilot og lade MP Navigator EX genkende dokumenter samt fotos og vælge den korrekte indstilling til scanning. Det fungerede under vores test glimrende.

Ved indscanning af negativer kan scanneren levere resultater, der er imponerende 9800 dpi. I vores tilfælde forvandlede det et negativ til et digital foto med en opløsning på 13632 gange 8896 pixels.

Det er nok kun i særtilfælde at det vil være praktisk anvendeligt, og størrelsen fylder da også markant på harddisken i forhold til et normalt indscannet billede i 100 dpi.

Samtidig tager det lang tid at få tryllet negativet om og ind i computeren i den højeste opløsning, så hvis du skal have digitaliseret dine 256 negativer fra juleaften 1982, så skal du være et meget tålmodigt menneske.

Du kan også vælge at scanne i en lavere dpi og dermed opnå et mere acceptabelt tempo.

Plastikbakke fungerer som lille hjælper

Når negativerne skal scannes ind, placeres de i en medfølgende bakke og monteres på glaspladen. Bakken kobles desuden til scanneren via et kabel.

Det virker umiddelbart lidt omfangsrigt, men når du først har lært rutinen, er det nemt nok. Det er let at bytte negativerne ud og lade bakken blive på sin plads.

Eneste ulempe er, at du ikke kan scanne en hel stribe negativer ad gangen. Du må altså justere bakken, hver gang et nyt negativ skal scannes ind.

Resultatet af de indscannede negativer er virkelig i top (se foto nederst højre). Farverne står flot, og de har en god kontrast.

Det samme gælder for scanning af fremkaldte fotos på papir, hvor størrelser på op til A4 går an. Her er farverne også helt fine, selv da vi scannede nogle rigtig gamle og lettere falmede billeder. Programmet kan sættes op til at rette farver og fjerne støv samt ridser.

Til gengæld var vi ikke helt tilfredse med indscanning af dokumenter. Det var et udmærket, men ikke prangende resultat. En smart detalje ved den medfølgende software er dog, at du med det samme kan konvertere et indscannet dokument til en PDF.

Et oplagt valg

Til en pris omkring 800 kroner er vi nede på et niveau, der ikke starter en ny finanskrise. Selv om du til en billig pris kan få en alt-i-en-maskine, der både printer, scanner og faxer, så har Canon CanoScan LiDE 700F alligevel en række fordele:

Den fylder ikke ret meget, den er nem at bruge, den får strøm via USB-kabel, og den æder negativer. Så hvis du har en kæmpe billedsamling, der trænger til at få nyt liv, så er Canons CanoScan LiDE 700F et oplagt valg.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    SAP Business Intelligence teknisk udvikler til Cyberdivisionen i Ballerup

    Københavnsområdet

    Digitaliseringsstyrelsen

    Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S