Artikel top billede

Få styr på dine kunder med et slankt og enkelt system

Selv online-baserede CRM-systemer kan forekomme lidt for voldsomme for de helt små virksomheder. Et nyt CRM-system rettet mod mikrovirksomheder vil råde bod på det. Business Center viser dig, hvordan du kan slanke dit kundesystem her op til jul.

Business Center har tidligere skrevet om CRM-systemer, blandt andet Microsoft Dynamics CRM samt SugarCRM og Salesforce.

Hvis du under læsningen af de artikler tænkte: "Aahh, hvad skal jeg bruge det til? Det virker lidt for kompliceret", så er der måske noget for dig her.

ContactMe.com er et meget enkelt CRM-system, der retter sig mod iværksættere, enkeltmandsvirksomheder og de helt små virksomheder med op til 5 ansatte. 

Import af kontakter

Når du har registreret dig som bruger hos Contactme.com, hvilket sker i løbet af få sekunder ved at indtaste en email-adresse og vælge et password, kan du gå i gang med at oprette kontaktpersoner i systemet.

Kontaktpersoner er det helt centrale i Contactme.com. Du kan importere kontaktpersoner fra Microsoft Outlook, Gmail, Yahoo Mail, Hotmail, AOL Mail, Mac Adress Book og ConstantContact (Ja, jeg kender det heller ikke).
 
For denne skribent var det lidt kedeligt, at Thunderbird ikke figurerede på listen, da det har været den foretrukne mail-klient de sidste mange år.

Nå, det burde ikke være et problem. Ifølge Contactme kan man importere kontaktpersoner som en komma-separeret fil (csv).  Jeg eksporterede derfor en til lejligheden oprettet adressebog i Thunderbird til en kommasepareret fil og uploadede den til Contactme. Det gik fint, bortset fra at der ikke blev vist nogen kontaktpersoner i Contactme.
 
Måske skyldes problemet, at det var en dansk version af Thunderbird, jeg eksporterede fra, så feltbeskrivelserne i den komma-separerede fil var på dansk? Nå, i stedet oprettede jeg et par kontaktpersoner manuelt i Contactme, og det gik fint uden problemer.
 
Der var heller ingen problemer med at hente kontaktpersoner fra Gmail ind i Contactme.

Smart og enkel måde at komme i kontakt med folk

Som du måske har lagt mærke til, er der en knap med etiketten "Contact" øverst til venstre i skærmbilledet.
 
Den knap er en del af Contactme-systemet, der sørger for at holde styr på alle henvendelser fra potentielle eller nuværende kunder.

Du kan placere den knap på din hjemmeside, din blog, Facebook eller andre steder, hvor folk vil i kontakt med dig. Når de trykker på knappen, popper et lille billede op som vist nedenfor. Her kan interesserede kontakte din virksomhed og stille dig spørgsmål.

Problemer med at holde al kontaktinfo

ContactMe-systemet lover, at al kontakt med dine nuværende og fremtidige kunder bliver registreret, så du ikke behøver at lede efter information om en kunde. Derfor er det skuffende, at ikke al information bliver håndteret af systemet.

Som vi så på forrige side, vil mail fra interesserede, der kontakter dig via Contact-knappen, automatisk blive føjet til din kontaktpersons historik.
 
Når du trykker på respond-knappen, bliver dit mail-program automatisk startet, og der dannes en mail, hvor der automatisk indsættes en blind-copy (bcc:) til ContactMe-systemet.
Du kan nu skrive dit svar til vedkommende og sende mailen.

Det ville have været smart, hvis selve ordlyden af svarmailen blev gemt i ContactMe. Det er også, hvad ContactMe's egen beskrivelse lover: Emailen skulle blive gemt under kontaktpersonens detaljer. Det er dog ikke tilfældet.

På oversigtssiden kan du se, at du har svaret Peter Nielsen, men du kan ikke se selve svarmailen, når du klikker på Peter Nielsen. Der er kun hans oprindelige mail.

Meget hurtigt og enkelt system at tage i brug

ContactMe er et enkelt system, som man hurtigt kan tage i brug. Der findes dog ikke nogen dansk version, så du skal have en international (læs:engelsktalende) målgruppe, for at det giver mening at anvende systemet.

Der er også et par enkelte fejl eller manglende features, som du lige skal vænne dig til.

Prisen er dog tillokkende: Personligt brug er gratis, mens Form Plus koster 3,95 dollar per måned (22,80 kroner per måned). Endelig er der den store pakke, Biz Pro, som koster 7,42 dollar per måned (40,60 kroner per måned). Se hvad du får for de penge her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere