Artikel top billede

Foto: René Strandbygaard

DSB S-tog politianmeldt for spam-storm

Det var ikke helt efter reglerne, da DSB tidligere på året sendte flere hundredtusinde sms-beskeder ud til kunder. Nu vanker der en bøde.

Der er ikke noget nyt i, at folk af og til brokker sig over togdriften i vintermånederne. Således også i København, hvor S-togene i flere dage har været ramt af problemer.

Det er imidlertid ikke ulovligt. Men det var til gengæld de 200.000 sms-beskeder, som DSB S-tog den 2. juli 2010 sendte ud til kunder, der tidligere havde købt transportbillet via deres mobiltelefoner.

Beskederne indledtes med "Nyd sommeren med din mobil. Køb et SMS-klippekort for kun 135 kr. med 24 klip á 1 zone til bus, tog og metro....."

De mange sms'er har nu resulteret i, at Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse skriver, at togselskabet er meldt til politiet for overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 6. 

Manglende oplysning

Politianmeldelsen er en konsekvens af, at kunderne i forbindelse med deres køb ikke blev klart oplyst om, at deres numre kunne blive brugt til fremsendelse af reklame. Det skal de nemlig ifølge loven.

Kunderne fik heller ikke mulighed for straks at afmelde modtagelse af reklame med elektronisk post.

Der stod blot i sms'en, at hvis kunderne ikke ønskede "fremover at blive kontaktet vedrørende brugen af SMS-billetter", kunne de skrive en sms-besked til DSB S-tog.

DSB betaler bøden

Forbrugerombudsmanden har over for anklagemyndigheden nævnt, at en bøde på 800.000 kroner vil være rimelig.

Den bøde er DSB S-tog klar til at betale, og trafikselskabet har beklaget fejlen. 

Bødens størrelse er baseret på, at der var tale om mange sms-beskeder, der blev sendt på én dag.

Derudover har DSB S-tog medvirket til oplysning af sagen og hurtigt sørget for en række tiltag, der skal forhindre gentagelser af fejlen, hedder det sig i pressemeddelelsen. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere