Gratis antivirus-program har fået paranoia

Et af verdens mest populære gratis antivirus-programmer er efter en opdatering pludselig begyndt at kategorisere uskyldig software som virus. Brugerne raser.

Det gratis antivirus-program Avast er tilsyneladende ramt af en eller anden form for virtuel paranoia.

Avast, der netop har rundet 100 millioner brugere på verdensplan, er pludselig begyndt at spotte virus i ellers helt uskyldig software.

Flere debattråde i Avasts forum vidner om forvirrede brugere, der søger et svar på, hvorfor programmet pludselig er begyndt at mene, at trojaneren "Win32:Delf-MZG" er at finde i programmer som Skype, Nexus, Spybot og PrimoPDF.

"...alt er en virus, min hukommelse er ramt, og alt på min computer bliver sat i karantæne," skriver en Avast-bruger.

"Er der nogen, der ved, hvad der sker?" lyder det fra en anden.

"...Avast opdagede en ny virus, det var KMplayer, der ikke er en virus, det er blot en afspiller til .mpg, .avi ... det er bare en film-afspiller," skriver en tredje bruger.

Undskyld...

En af personerne bag Avast har i et kort indlæg svaret de forvirrede brugere.

"Omkring klokken 12:15 (onsdag, red.) frigav vi VPS update 091203-0, der begyndte at kategorisere hundredvis af uskyldige filer som "Win32:Delf-MZG" ... Blandt de ramte filer var høj-profilerede programmer fra Adobe, Realtek lydkort-drivere, forskellige medieafspillere et cetera."

"Vi undersøger stadig problemet og forsøger at finde ud af, hvad der præcis skete, og hvordan vi kan være helt sikre på, at det ikke sker igen," skriver Avast, der fortæller, at en ny opdatering skulle stoppe de falske advarsler igen

"Vi undskylder meget for de problemer, det måtte have medført," skriver Avast.

Det er dog næppe alle brugere, der er tilfredse med en undskylding.

"Avast er nødt til at være mere forsigtig med sine opdateringer og folks data. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange mennesker, der har valgt "slet denne fil fra mit system" og nu har ikke-fungerende programmer eller fejl i OS'et (styresystemet, red.) på grund af manglende filer," skriver en bruger, der selv har oplevet problemet.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S