Artikel top billede

Intels aftale med Nvidia kan blive AMD's død

ComputerViews: AMD hænger med rumpen i vandskorpen. Intels milliard-aftale med Nvidia kan blive et ordentligt skub ud over kanten.

ComputerViews: Med Intels multimilliard-dollar fredsaftale med Nvidia går AMD en svær tid i møde. Faktisk så svær, at aftalen kan blive et ordentligt søm i AMD's ligkiste.

Aftalen, der koster Intel mere end otte milliarder kroner, giver selskabet adgang til at anvende både Nvidias produktportefølje af GPU'er samt - ikke mindst - selskabets mobile processorer som eksempelvis Tegra 2.

Samtidig bilægger de mange penge en gang for alle de stridigheder, som de to selskaber har haft.

En vej ind på mobilmarkedet

Aftalen kan i høj grad vise sig at være pengene værd for Intel, der længe har kæmpet for at finde en adgang ind på det bugnende marked for mobile processerer, som er stor og svulstig nok til et selskab af Intels størrelse.

Det har hidtil været et kriseområde for både Intel og selskabets måske største kunde, Microsoft.

Intels problem har været, at selskabet har været langt bag efter britiske Arm på mobilområdet.

Selv har Arm-chef Hermann Hauser peget på, at Intels store problem har været, at selskabet har solgt mikrochip. Det er ikke en forretningsmodel, der dur i mobilverdenen, hvor man ikke køber mikroprocessorer. Man licensierer dem, mener han.

Den erkendelse ser Intel også ud til at være nået til. 

Nvidia-aftalen følger nemlig i kølvandet på selskabets opkøb af Infineons trådløse division i sensommeren 2010, som involverede overtagelsen af en stor Infineon-afdeling i Aalborg.

Nu ser Intel ud til for alvor at være rustet til den mobile fremtid.

Dårligt nyt for AMD

Aftalen er ikke godt nyt for AMD, der i mange år har været nummer to på det globale chipmarked efter mægtige Intel.

Også AMD og Intel lukkede i slutningen af 2009 en årelang og blodig fejde. Og også dengang smækkede Intel milliarder af kroner på bordet. Det kan du læse mere om her.

Pc-fokuserede AMD kæmper faktisk med nøjagtigt samme udfordring som Intel, nemlig at komme ind på mobilmarkedet.

Problemet for AMD er imidlertid, at selskabet hverken har barslet med en revolutionerende mobil-teknologi eller har størrelsen til at købe sig til noget, der rykker.

For at forstærke krisen har selskabet netop sagt farvel til topchef Dirk Meyer ud.

Det skete på nøjagtigt samme dag, som Intel løftede sløret for Nvidia-aftalen, og selv om der næppe er nogen sammenhæng, understreger det blot de problemer, som AMD kæmper med for tiden - uden nogen umiddelbart udsigt til bedring.

Samtidig giver Nvidia-aftalen Intel adgang til en lang række grafiske chip-teknologier, som er direkte udfordrere til de nye AMD-teknologier, som Fusion API og de kommende Phenom II-processorer.

Alt i alt kan løbet snart være kørt for AMD, der i lang tid har kæmpet med underskud og en pengetank, som pengene er væltet ud af.

Medmindre selskabet snart finder nogle solide ben at stå på.

Læs også:

Intel betaler Nvidia 8,6 milliarder kroner for fredsaftale.

Microsoft klar til at køre Windows ARM-chips.

AMD's topchef ude i kulden - stopper i selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere