Overblik: Få fingre i den bedste e-bogslæser

E-bogslæsere er perfekte til at tage med på terrassen, i sommerhuset eller på stranden, og du kan have flere hundrede e-bøger på en lille enhed. Få overblikket over de bedste modeller.

Drop de tunge bøger

Ivrig læsehest eller udkørt pakæsel?

Nogen gange kan det være svært at vide forskel, når de tunge romaner skal slæbes med på ferie.

Samtidig kan du hurtigt blive træt i armene af at holde en 600 siders krimi i hånden, når du sidder på terrassen.

Dertil kommer alle de hyldemeter, din bogsamling optager i dit hjem. Den gode, gamle bog har sin charme, men er også på mange måder upraktisk.

Alt bøvlet kan du undgå, hvis du i stedet køber en e-bogslæser. En e-bogslæser er en elektronisk enhed, der er specielt lavet til at læse bøger på.

Den har typisk størrelse og vægt som en tynd bog, men til gengæld kan den indeholde mange hundrede bøger.

E-bogslæserne er lavet med en helt speciel teknologi, som er en form for elektronisk blæk kaldet e-ink.

Det betyder, at skærmen ligner et almindeligt stykke papir, og da den ikke er baggrundsbelyst, kan du læse i lang tid uden at blive træt i hovedet.

En anden stor fordel ved det elektroniske blæk er, at skærmen kan bruges i dagslys - modsat almindelige skærme, der kan være mere end almindelige svære at læse indhold fra, når solen skinner på dem.

Faktisk er det på e-ink skærmene lettere at læse, jo mere lys der er, så du kan trygt tage den med på terrassen eller stranden.

Skærmen bruger også kun strøm, når den skifter side, og det betyder, at e-bogslæserne byder på utrolig lange batterilevetider på helt op til en måned.

Vi giver her en beskrivelse af nogle af de mest populære e-bogslæsere, som du kan købe lige nu.

Den velfungerende

Sony Reader Touch PRS-650 er en e-bogslæser med en seks tommer skærm, som samtidig er berøringsfølsom, så du ikke skal bruge diverse menuknapper til at navigere rundt i dine bøger, men bare kan klikke på dem.

Sony PRS-650 kan holdes i én hånd og passer fint i tasken eller i en stor lomme.

Fordelene ved PRS-650 er en god skærm, der fungerer upåklageligt og er behagelig at læse på i lang tid.

Den er nem at bruge, og den medfølgende software Sony Reader Library, der bruges til at indlæse købte bøger og lægge på enheden, er god og brugervenlig.

Samtidig kan e-bogslæseren æde bøger fra alle mulige forskellige e-bogsbutikker.

Af andre funktioner kan nævnes, at du kan skrive noter med den medfølgende stylus-pen, eller du kan tilslutte høretelefoner og bruge enheden til at høre musik eller lydbøger på.

PRS-650 har dog ikke indbygget Wi-Fi eller 3G, hvilket betyder, at alle bogkøb skal ske på computeren og ikke fra selve e-bogslæseren.

Herhjemme har blandt andet Gyldendal satset på to Sony e-bogslæsere, hvor PRS-650 er den dyreste af dem.

Den lille frække og kongen af e-bogslæsere

Den lille frække

Cybook Opus, der bliver produceret af firmaet Booken, fylder ikke meget og er med sin vægt på sølle 150 gram en særdeles mobil e-bogslæser.

Til gengæld er Cybook Opus også blevet kritiseret for at være meget mere plastikagtig og uden den samme lækre fornemmelse som for eksempel på Sony PRS-650 eller Amazons Kindle, ligesom skærmen heller ikke er lige så god som på top-modellerne.

Andre ulemper er, at der ikke er indbygget Wi-Fi eller 3G, så allle e-bøgerne skal gennem computeren for at komme ned på enheden.

Cybook Opus har heller ikke så mange funktioner som konkurrenterne. Der er for eksempel ikke udgang til hovedtelefoner, så det er ikke muligt at høre lydbøger på den.

Dybest set er Cybook Opus en e-bogslæser og ikke rigtig noget andet. Til gengæld er prisen også bedre end konkurrenterne.

Kongen af e-bogslæserne

Amazons Kindle er e-bogslæseren, som man absolut ikke kan komme udenom.

Amazon har sin egen store e-bogsbutik, og Kindlen har været med til at starte hele trenden omkring e-bøger.

Den tredje udgave af Kindlen har en rigtig skarp skærm. Dertil kommer, at der er indbygget Wi-Fi og 3G, og der er endda tale om gratis 3G, som Amazon betaler, og som virker over det meste af kloden inklusive Danmark.

Dermed er det slut med at skulle koble e-bogslæseren til computeren for at få fingre i de virtuelle bøger. Med Amazon Kindle kan du nærmest hente bøger, hvor end du måtte være.

Dertil kommer et batteri, der er mere end almindeligt svært at køre død. Også selv om du bruger enheden meget. Så længe der ikke er tændt for de trådløse forbindelser skulle Kindle kunne holde strøm i en måned.

Der er dog også nogle store ulemper ved at vælge en Kindle. Der er for eksempel ikke dansk sprog på den, du skal have den sendt fra USA, og så kan du ikke bruge den meget udbredte epub-standard på den.

Herhjemme bruges epub-standarden blandt andet af Saxo.com, Gyldendal og Bog&Ide, så vil du gerne læse bøger på dansk, er Kindlen nok ikke svaret.

Til gengæld er der i Amazons e-bogsbutik ikke mindre end 950.000 e-bøger at vælge imellem og mange af dem til lave priser.

Du kan også downloade programmer som Calibre til din computer, som kan konvertere dine e-bøger fra et format til et andet. Det kan sagtens lade sig gøre, men gør bare det hele lidt mere kompliceret.

Det billige alternativ eller måske en tablet

Det billige alternativ

Elonex eBook 621 har en seks tommer skærm og læser ligesom flere af de andre e-bogslæsere en række forskellige formater.

På mange måder kan den det, de dyrere modeller også kan, og prisen startede da også ud på niveau med dem, men er faldet betydeligt siden.

Af mangler kan nævnes, at den ikke har Wi-Fi eller 3G, og at den for eksempel er udstyret med en 2,5 mm-jack stik til hovedtelefoner. Den normale størrelse er 3,5 mm, så du kan blive nødt til at bruge en adapter, hvis du vil høre lydbøger eller musik på enheden.

Elonex eBook 621 er samtidig en af boghandlerkæden Bog&Ide's satsninger inden for e-bogslæsere.

Brug din tablet som e-bogslæser

En anden mulighed er at droppe tanken om en enhed specielt dedikeret til e-bøger og i stedet bruge din tablet til at læse e-bøger på.

Både Android-tablets og iPads kan bruges til læsning af e-bøger, og gør det ganske udmærket.

Ulempen er dog, at du ikke får e-bogslæsernes elektroniske blæk og dermed også må vinke farvel til lang batterilevetid og mulighed for at læse i solen.

Til gengæld kan tablets så også vise farver, video, grafik og alt muligt andet, hvor e-bogslæserne kommer til kort.

Vil du gerne have adgang til Amazons gigant-univers af elektroniske bøger, kan du få en "Kindle Reading App", som giver dig mulighed for at læse og købe Amazon-bøger.

Applikationen fås både til Android-tablets og smartphones, iPhone, iPad, Windows Phone 7 eller til computeren.

Mere om samme emne

Læses lige nu

    PensionDanmark

    Incident & Problem Manager

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Backup-/Restore-specialist søges til at sikre vores kritiske data

    Københavnsområdet

    PensionDanmark

    IT Security Specialist

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    SAP Arkitekt

    Nordjylland

    Event: Cyber Security Festival 2025

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

    4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job