Wikipedia afviser selv at være et middel til reklame og selvpromovering. Men »kommercielle henvisninger er bestemt i orden, hvis de tjener til at identificere større selskaber med forbindelse til et emne, som for eksempel F.L. Schmidt A/S i forbindelse med cementproduktion,« hedder det samtidig.
»Wikipedia holder det som en gråzone, da alle små, håbefulde nystartede virksomheder ellers ville vælte ind med opslag om dem selv,« siger Mikkel Sørensen, der er softwareansvarlig ved Actics i København. Actics leverer konsulentviden og software til at håndtere virksomhedsværdier med en Web 2.0-tilgang. Mikkel Sørensen har en Ph.D. fra IT-Universitetet og er desuden filosof.
Den danske Wikipedia er forbeholden overfor en artikel, hvor en virksomhed skriver om sig selv, afhængigt af, hvor væsentligt virksomheden vurderes til at være for den almene interesse.
»En sådan artikel vil sandsynligvis blive markeret som reklame og slettet efter kort tid. Hvis artiklen var direkte afskrift af virksomhedens website, ville det nok gå endnu hurtigere, da vi i så fald også ville ønske at sikre os mod ophavsretsproblemer,« siger Ole Andersen med brugernavnet "Palnatoke" fra Wikipedia i et svar til ComON.
Han afvejer dog samtidig, hvor grænsen for "et større firma" går, da det har betydning for en sådan artikels skæbne.
»Det er en interessant gråzone, fordi overgangen mellem kommercielle virksomheder og almen interesse helt sikkert er en glidende overgang. Det må ikke blive De Gule Sider, men derfor kan der godt være noget faktuelt, der er interessant, hvis et firma for eksempel laver noget meget specielt, som peger på specielle ændringer i samfundet eller teknologien,« vurderer Mikkel Sørensen.
Han vurderer, at faktuelle oplysninger om ansatte, baggrund eller omsætning måske kunne finde plads på Wikipedia, fordi det kan have almen interesse. Men modsat tvivler han på, hvor interessant det ville være for virksomhederne. Derfor ser han reklamefremstød på Wikipedia som svært, fordi Wikipedias interesse er, at indholdet er nørdet, faktuelt og korrekt.
»Der er en masse marketingsfolk, der har fundet ud af at proppe henvisninger til bands eller produkter ud gennem Web 2.0 som rygter. Det er ret interessant. Det kunne vi godt komme til at se rigtigt meget af, for hvis du kan få skjult dit markedsbudskab som en slags vandrehistorie eller et rygte, der florerer blandt folk, så kan du næsten ikke nå højere. Så er det perfekt, fordi du får en masse mennesker til at gå og tale om det. Det minder lidt om en form for marketing, der giver sig ud for at være noget andet. Det er sandsynligvis den gråzone-problematik, som Wikipedia gerne vil undgå - at man kan stole på, hvad der står, uden der er nogen kommercielle interesser i det,« siger Mikkel Sørensen.
