Konkurrencestyrelsen vil lægge bånd på TDC

Konkurrencestyrelsen vil forhindre TDC i at rende konkurrenterne over ende på markedet for 3G-telefoni.

TDC skal ikke kunne opnå samme monopol-lignende status på 3G-markedet som den, de har på markedet for ADSL. Det mener Konkurrencestyrelsen, som mener, at længere bindingsperioder på mobiltelefoner kan give konkurrenterne det forspring, de skal bruge for at holde fast i markedet.

TDC lod konkurrenterne opdyrke markedet for ADSL og kom derefter væltende ind på markedet. Nu har TDC en markedsandel på omkring 85 procent.

Det må ikke ske på 3G-markedet, skriver styrelsen i et ikke offentligt notat ifølge Børsen.

»Umiddelbart er gode vilkår for kundemobilitet et plus for konkurrencen. Men på markedet for 3G- telefoni kan en længere bindingsperiode end seks måneder gøre at »first mover« selskaber som mobilselskabet 3 får bedre fodfæste på markedet. Når 3 har mulighed for at låse telefonerne i 12 måneder, er det sværere for TDC at anvende samme strategi på 3G-markedet som på ADSL-markedet, hvor nogle mindre selskaber løb markedet i gang, og TDC efterfølgende med en massiv markedsføringsindsats overtog størstedelen af markedet,« skriver Konkurrencestyrelsen.

Den udmelding kommer midt i debatten om teleselskabernes ret om at binde kunderne til mobiltelefonen.

Ifølge lovgivningen omkring telefoni må kunderne ikke låses til abonnementet i mere end seks måneder. Men teleselskabet 3 fik i september tilladelse fra konkurrencestyrelsen til at SIM-låse kundernes mobiltelefonerne i 12 måneder.

Da SIM-låsen kun kan låses op mod et gebyr, betyder det at kunderne reelt også er bundet til abonnementet, mente IT- og Telestyrelsen, der i november gav 3 påbud om at overholde bindingsreglerne.

Det påbud har 3 siden indbragt for Teleklagenævnet.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network