Lars Kolind taber millioner på Palmbutler

Venturekapitalisten Lars Kolind tabte næsten 11 millioner kroner på sine it-investeringer i det forgangne år i ventureselskabet PreVenture, der blandt andet ejer selskabet bag Palmbutler, der nu er gået i betalingsstandsning.

Bilen kører skævt for erhvervsmanden Lars Kolind. På den ene side går det vældig godt for hans investeringer i it, hvor nogle af selskaberne er begyndt at tjene penge På den anden side går det så skidt, at andre af dem er ved at dreje nøglen om, og han således igen i 2003 måtte se et stort millionbeløb gå tabt på grund af satsningen.

Set sort på hvidt tabte høreapparat-millionæren 11 millioner kroner i 2003 i sit ventureselskab, PreVenture, fordi han måtte sløjfe sine tilgodehavender i to af porteføljeselskaberne. Det er dog en væsentlig forbedring i forhold til tabet på 46 millioner kroner i 2002.

Værst ser det ud for det lille selskab Homelinc, der står bag det dansk udviklede »pc på tv«-produkt, Palmbutler. Trods en lancering for tre år siden er produktet ikke slået igennem og selskabet tabte fem millioner kroner sidste. Samtidig forsøgte PreVenture forgæves at finde nogle, som ville hjælpe med at rejse det lille selskab. Da det ikke lykkedes forsøgte PreVenture i stedet en stor markedsføringssatsning i Holland sammen med et teleselskab. Det mislykkedes og Homelinc er nu gået i betalingsstandsning.

Udover Homelinc ejer PreVenture dele af de fire mindre it-selskaber: Yellowtel, Isabella Smith, KeepFocus samt Retail Internet.

For de tre sidste går det godt, mens det første - et polsk teleselskab - belaster det samlede regnskab med underskud.

Isabella Smiths netbutik nåede sammen med energi-tjenesten KeepFocus over på den positive side på driften, mens Retail Internet., der driver reklametjenesten Jatak.com fortsat tabte penge.

I det kommende år vil Lars Kolind holde på pengene og fokusere på at udvikle sine fem virksomheder. Der har for flere af selskaberne været kontakter fra folk, som ønskede at købe selskaberne, men PreVenture har intet hastværk med at sælge selskaberne, forklarer Lars Kolind i regnskabet.


Kolinds it-eventyr i tal:

Portefølje-selskab
Omsætning Driftsresultat
Homelinc3 mio. kr-5,0 mio. kr
Isabella Smith24,2 mio. kr0,1 mio. kr.
KeepFocus5,7 mio. kr.0,9 mio. kr.
Retail Internet6,0 mio. kr.-1,6 mio. kr.
Yellowtel Polska5,6 mio. kr.-1,3 mio. kr.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job