It-system skal måle tvangsfjernede børn

Et nyt it-system, som efter planen skal bruges i flere af landets kommuner, skal gøre det nemmere at måle effekten af socialrådgivernes arbejde med blandt andet at tvangsfjerne børn.

Hvert år behandler sagsbehandlere i kommunerne i omegnen af 27.000 sager inden for området med udsatte børn og unge. Langt størstedelen sker på papir, og det gør det svært at sammenligne på tværs af kommuner, vurdere resultater og følge op. Samtidig er systemet gammeldags og tungt.

Derfor går Socialministeriet og KL nu sammen om at lave et fælles it-system, som skal holde styr på arbejdet. Formålet er at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne, samtidig med at mulighederne for opfølgning og statistik forbedres.

»Vi skal have et bedre overblik over, hvilke foranstaltninger vi sætter i værk, hvad de koster, og hvad børnene får ud af dem. Det kræver, at vi registrerer det på en meget mere ensartet måde i kommunerne, og at IT-systemerne hænger bedre sammen,« udtaler socialdirektør Jesper Zwisler fra Frederiksberg Kommune, der som den første kommune har sagt ja til at deltage i projektet.

Det nye it-system sendes i udbud inden efteråret 2005 afhængig af hvor mange kommuner, der er interesserede. For at projektet bliver til noget skal, der som minimum være opbakning fra kommuner med i alt mindst en halv million indbyggere.

Udover Frederiksberg har også Roskilde og Middelfart vist interesse.

»For os har det været vigtigt ikke bare at stille krav til sagsbehandlingen, men også at bidrage med bedre sagsbehandlingsværktøjer. Ikke mindst i en situation, hvor anbringelses- og kommunalreform både giver nye opgaver og stiller nye krav til kommunerne,« siger afdelingschef Anders Lynge Madsen fra Socialministeriet.

Udbuddet omfatter udover en kravspecifikation af et nyt fagmodul også en beskrivelse af den nødvendige understøttelse i Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystem (ESDH) samt en række integrationer, der skal få systemerne til at hænge sammen. Det er derfor en forudsætning, at de deltagende kommuner har et ESDH-system, der lever op til fællesoffentlige standarder på området (FESD-standarderne).

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank