Minister tilfreds med lav open source-brug

Videnskabsministeren er tilfreds med den lave udbredelse af open source. En ny måling af besparelsespotentialet er på vej, men vil ikke give noget klart billede, skriver IT-avisen ComON.

Presset på de offentlige institutioner for at få dem til at bruge open source-software er vokset på det seneste. Nu er den politiske opposition også trådt ind i debatten. Både Socialdemokraterne og Kristendemokraterne taler positivt om open source.

»Meget tyder på, at potentialet ved open source er stort nok til, at det offentlige bør overveje at indføre det,« siger Kristendemokraternes it-ordfører Bodil Kornbek, der mener, at det er statens opgave at gå forrest og bane vejen for den gratis software.

Det sker til trods for at Teknologirådet for et par år siden vurderede, at det offentlige kunne spare godt fem milliarder kroner om året ved at udskifte software fra blandt andet Microsoft med open source.

For to år siden lød konklusionen i en rapport fra Teknologirådet, at det offentlige ville kunne spare mere end fem milliarder kroner om året ved at skifte til open source.

På nuværende tidspunkt er det dog kun et absolut fåtal af de offentlige institutioner, der benytter open source.

Det faktum til trods, mener videnskabsminister Helge Sander (V), at niveauet er acceptabelt.

»Det tager tid at implementere ny teknologi. Det kan jo vise sig, at open source er velegnet til nogle formål, men mindre velegnet til andre eller til nogle organisationer, men ikke til andre,« siger Helge Sander.

KMD kaldt til møde
Diskussionen om brug af open source-software i det offentlige fik nyt liv efter, en undersøgelse lavet her i IT-avisen ComON for et par uger siden viste, at kun 12 procent af landets kommuner i et-eller-andet omfang benytter open source.

Det fik blandt andet formand for de kommunale it-chefer, Ellen Svenning, til at indbyde KMD til en drøftelse om mulighederne for at få flere snitflader til open source i de eksisterende KMD-programmer. Dermed vil kommunerne få nemmere adgang til at benytte open source, fordi de ikke først selv skal udvikle integrationen mellem softwaren.

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil dog ikke umiddelbart hjælpe med at presse på for at få aktiveret de store besparelser.

»Alle potentielle besparelser er som udgangspunkt interessante. Er der besparelser ved brug af open source ser jeg ingen grund til at det offentlige ikke skulle indkassere dem. Det er dog for tidligt at sige om dette rent faktisk er tilfældet,« siger Helge Sander.

Derfor afventer han fortsat resultaterne af de pilotforsøg, som Videnskabsministeriet sammen med blandt andet Kommunernes Landsforening er ved at lægge sidste hånd på.

I næste måned præsenteres rapporten.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S