Stormagter med USA i spidsen afholdt i sidste uge dybt fortrolige forhandlinger om et nyt skelsættende regelsæt for internettet. Landene skal mødes flere gange i år, og håber på, at have en aftale på plads i slutningen af året.
Den hemmeligstemplede ACTA traktat vil vende op og ned på love og borgerbeskyttelse i blandt andet Danmark, hvis den bliver gennemført. Det foregår endda uden om det parlamentariske system, da der er tale om en ren handelsaftale, der vil stå over de enkelte landes lovgivning. Formålet med aftalen er at beskytte især den amerikanske rettighedsindustris interesser.
Det socialdemokratiske medlem af Europa Parlamentet Britta Thomsen har nu taget sagen op i EU. Hun stiller en række kritiske spørgsmål til EU's ministerråd. Blandt andet om de nationale parlamenter, som Folketinget vil blive hørt, inden aftalen bliver gennemført.
Nationens sikkerhed
Det er USA og den amerikanske rettighedsindustri som plade- og filmselskaber, der står bag substansen i traktaten. USA har i gennem længere tid forsøgt at overbevise forhandlingspartnerne Japan, EU, Schweiz, Australien, Canada og en række andre lande. Indholdet i traktaten er hemmeligstemplet af Præsident Obamas justitsministerium, der er fyldt op med tidligere rettighedsadvokater på nøgleposter. Juristerne frygter, at det bringer nationens sikkerhed i fare, hvis offentligheden får indblik i indholdet. USAs forhandlingsleder har tidligere sagt, at forhandlingerne ville bryde sammen, hvis indholdet var kendt.
Nu kommer landene dog offentligheden lidt i møde. På det fire dage lange møde i Mexico i sidste uge var den næstsidste forhandlingstime afsat til at drøfte, om der skal være større gennemsigtighed i forhandlingerne. Det bliver nærmest betragtet som en hån af den canadiske borgerrettighedsjurist Michael Geist.
Det blokerede internet
Der er dog lækket få oplysninger. De viser, at USA blandt ønsker, at lande, der tiltræder traktaten, indfører 3 strikes ordningen, der i grove træk betyder, at man får afbrudt sin netforbindelse, hvis man er under mistanke for fildeling. Værre er det, at teleselskaber bliver ansvarlig for kundernes handlinger. Derfor vil teleselskaberne blokere store dele af nettet for at forebygge repressalier. Det vil også blive ulovligt for landene at kræve, at produkter som iPod og Mediaplayer fungerer på flere platforme. Det er stik imod EUs politik, og de europæiske lande er da også skeptiske overfor indholdet.
ComON har tidligere citeret den europæiske sammenslutning af teleudbydere EuroISPA for at være "betænkelige ved, at man forsøger at indføre så vidtgående regler med en simpel handelstraktat i stedet for ved traditionel lovgivning."
Mødet i Mexico var 7. gang parterne mødtes. Der vil blive gennemført flere møder, før traktaten eventuelt bliver vedtaget senere i år.
I artiklerne nedenfor kan du læse ComONs tidligere omtale af sagen.
