Hård kritik af Danionics-ledelsen

Aftalen om at flytte produktionen af de fynske batterier til Kina blev enstemmigt vedtaget på Danionics' generalforsamling torsdag. Derimod slap ledelsen ikke for voldsom kritik.

Ledelsen og bestyrelsen i det fynske batteriselskab Danionics fik det de kom efter, da Danionics torsdag aften holdt generalforsamling i Odense. Planerne om at lægge produktionen over i et nyt selskab i Kina blev godkendt.

Til gengæld fik ledelsen også hård kritik. Ifølge Dagbladet Børsen rasede flere mindre aktionærer over den krise, som har ført til den kinesiske nødløsning. Siden maj 2001 er Danionics' aktiekurs raslet ned fra et niveau omkring kurs 300 til sølle 10 kroner. Samtidig dalede omsætningen fra 212 millioner kroner i 2001 til 76 millioner kroner i 2003.

»Ledelsen har været den samme fra starten, og det er helt klart, at den ikke har været i stand til at udnytte potentialet i virksomheden. Skal de samme personer virkelig fortsætte fortsætte i den nye virksomhed i Kina? Eller skulle man skifte dem ud med nogen, som er der opgave voksen,« spurgte aktionær Erling Bjerreskov ifølge Dagbladet Børsen.

Bestyrelsen erkendte problemerne, men indtil videre fortsætter Danionics-ledelsen på posten.

»Det er rigtigt, at vi har begået mange fejl - men vi har ikke sovet i timen, for vi har arbejdet hårdt. Desværre uden at kunne forhindre, at en epoke nu er slut,« sagde bestyrelsesformand Karten Borch til aktionærerne.

Danionics udpegede den tidligere FLS-direktør Frank Gad til selskabets repræsentant i bestyrelsen i det kinesiske joint-venture. Her skal han være næstformand. Samtidig blev bestyrelsen i det tilbageværende moderselskab, som ejer halvdelen af joint-venturet, skåret ned fra fire til to mand.

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27. maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S