Virus112 har fået lappet hullet i pengekassen

Eurotrusts it-sikkerhedsselskab Virus112 gik væsentligt frem i 2003. Million-tabet i 2002 blev reduceret til en tiendedel. I 2004 forventer selskabet at fortsætte den positive udvikling og opnå rentabel vækst.

Det nyligt fremlagte koncern-regnskab for Danmarks eneste Nasdaq-noterede selskab, Eurotrust, viser stor fremgang. Selv om pengene stadig fossede et stor million-beløb ud af kassen - er røråbningen blot en tiendedel af størrelsen i 2002.

Samme tendens gør sig gældende i selskabets it-sikkerhedsselskab, Virus112. Driften i selskabet blev væsentligt forbedret og således blev tabet i 2003 reduceret til blot en tiendedel af året før. I 2003 tabte sikkerhedsselskabet 853.000 kroner - mod 8,9 millioner i 2002.

Eurotrusts administrerende direktør, Aldo Petersen, glæder sig over vendingen. Og ifølge hans kommentar i årsrapporten er det nu meget sandsynligt, at selskabet når det magiske »Break-even«-punkt i 2004.

»Efter fire års udvikling er Virus 112 blevet et af de mest anerkendte sikkerhedsmærker i Danmark. Vi tror på, at vi kan bygge videre på denne anerkendelse og opnå yderligere rentabel vækst for denne virksomhed,« skriver Aldo Petersen i regnskabet.

Virus112 er nu det eneste selskab, der er tilbage i Eurotrusts it- og internet-division. I 2003 og starten af 2004 er alle de resterende selskaber enten blevet solgt fra eller lukket. Det skal bringe overskud ind i divisionen, som i alt tabte 22,9 millioner kroner i 2003 ud af en omsætning på 77,8 millioner kroner. Af tabet i internet-divisionen stod de nu lukkede eller frasolgte selskaber for 96 procent.

Eurotrusts afvikling af it-aktiviteter:
Eurotrust PKI Services - solgt til Verisign for 50 mio. kr. i april 2004
Eurotrust Secure Hosting - solgt til Mondo i efteråret 2003
Eurotrust Netvaulting - solgt til Munk IT
Real Time Security - afhændet til ledelsen i 2003
Eurotrust France (Alphasys) - Partnerskab afbrudt i 2003
Eurotrust E-Security Sarl (Schweiz) - Partnerskab afbrudt i 2003

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S