TDC under luppen efter prisfald på bredbånd

Konkurrencestyrelsen holder øje med TDC, efter meldingen om at det vil fordoble hastigheden for bredbånd uden at kræve flere penge for det.

TDC er under luppen i konkurrencestyrelsen, efter at selskabet har meddelt, at det vil fordoble hastigheden på bredbånd, uden at prisen stiger. Det skriver Børsen.

Foreløbig er meldingen blevet positivt modtaget i Konkurrencestyrelsen. Men styrelsen holder øje med TDC - især engrosprisen - den pris som andre selskaber skal betale for at benytte TDC´s net, holdes der øje med.

»Det er da et skridt i den rigtige retning, at TDC sænker prisen på bredbånd. Nu ser vi så frem til, at TDC sænker sine engrospriser, så konkurrenterne ikke klemmes ud af markedet,« siger kontorchef i Konkurrencestyrelsen, Niels Rytter, til avisen.

Niels Rytter vil ikke kalde den nuværende offensiv for prisdumping. Men han advarer alligevel TDC mod at gå endnu videre.

»I februar tilbød TDC sine kunder med 1 Mbit-forbindelser, at de kunne få 4 Mbit til samme pris i en periode frem til maj i år. Hvis tilbuddet havde været af permanent karakter, ville vi ikke have accepteret det uden en samtidig reduktion af engrospriserne,« siger Niels Rytter.

I IT- og Telestyrelsen har man i et stykke tid undersøgt konkurrenceforholdene på det danske telemarked, herunder TDC´s position som engrosleverandør til de andre selskaber.

Kontorchef Henrik Brodersen fra styrelsen vil på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvilke indgreb der kan blive tale om over for telegiganten, efter at det har vist sig, at der ikke er effektiv konkurrence på det danske bredbåndsmarked.

»Der kan blive tale om forskellige forpligtelser. Vi kan for eksempel pålægge TDC prisforpligtelser, pålægge dem at give deres konkurrenter adgang til visse af dets produkter, samt adgang til TDC´s centraler,« siger Henrik Brodersen.

Er der en meget lille forskel på engrosprisen på bredbånd, og den pris som kunderne betaler, kan det ifølge Henrik Brodersen, være tegn på et konkurrenceproblem.

TDC mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt engrosprisen skal ned.

»Men set isoleret er det hævet over enhver tvivl, at de danske engrospriser er blandt de laveste, sammenlignet med det øvrige Europa,« siger vicedirektør i TDC, Jens Hauge.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job