Forbrugerrådet lægger sig fladt på maven og undskylder.
I denne uge har vagthunden ellers fremstået som mistroisk og advarende over for firmaer, der opsøger utilfredse kunder via Twitter eller andre sociale medier. Debatten flammede op, efter Fullrate havde hjulpet en utilfreds kunde via Twitter-overvågning.
”Jeg har fulgt debatten, og må konstatere, at vi fremstår, som dem, der bare er kommet med en automatreaktion. Kritikken har fået os til at kigge på sagen én gang til og diskutere den internt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet.
Og den interne diskussion er mundet ud i en erkendelse af, at det var malplaceret at fremhæve Fullrate-sagen som problematisk ud fra et forbrugerpolitisk synspunkt.
"På det punkt trækker vi nok lidt i land igen."
”Det er jo positivt, at firma kan følge med i, hvad folk siger om dem, og virksomhederne skal selvfølgelig møde deres kunder, der hvor de er. Blogs, Twitter og Facebook er jo blevet den moderne udgave af byens torv, så al ære og værdighed til de firmaer, der lytter og reagerer på kritik. Det er kommet til at fremstå, som om vi ser det som et problem. Det er nok vores egen skyld, at det har fremstået lidt unuanceret,” siger Rasmus Kjeldahl til ComON.
Han vil heller ikke problematisere, at Fullrate i det konkrete tilfælde har hentet kontaktoplysninger om kunden i firmaets egen database.
Vi skal stadig diskutere privacy
Det var altså en forfejlet automatreaktion at kalde Fullrates kontakt til kunden for: ”krænkende”.
Forbrugerrådets direktør håber, at man nu i stedet kan bruge den livlige debat om den aktuelle sag til generelt at oplyse alle danskere om fordele og faldgruber i at ytre sig på nettet.
”Den pågældende kunde hos Fullrate, Lara, vidste jo godt, at de ting, hun skrev på Twitter, kunne læses af andre. Hun har formentlig håbet, at beskeden blev læst af flest muligt. Men der er stadig folk, som ikke er bevidste om, hvad der sker med de ting, de skriver på nettet,” siger Rasmus Kjeldahl.
Det er ikke en sort/hvid diskussion. Han sidestiller den med debatten om målrettede reklamer i Gmail.
”Der er jo en gruppe af mennesker, der mener, at det er krænkende, at reklamerne tilpasses teksten i vores mail. Men der er også en gruppe personer, som synes, at det er helt fint, at det sker,” siger direktøren.
Derfor se Forbrugerrådet det som sin rolle at klæde de mindst erfarne netbrugere bedre på.
"Dem skal vi være bedre til at oplære og gøre bevidste, så de bedre kan tage stilling," siger han og henviser til de mange muligheder brugerne for eksempel har for at justere deres indstillinger på Facebook.
