Nye kunder tøvende over for Microsofts økonomisystemer

De nye kunder svigter Navision-systemerne. Til gengæld har Microsoft held til at få eksisterende kunder over på nyere versioner, viser det netop aflagte regnskab.

De nye kunder står ikke længere i kø for at få fat i Microsoft Business Solutions' ERP-systemer(MBS). Det seneste år har det tidligere Navision haft problemer med at få nye brugere af sine økonomisystemer, der på det nærmeste har monopol blandt især de mindre virksomheder.

Det har fået salget til for andet år i træk at gå tilbage i selskabets ERP-division, fremgår det af selskabets regnskab for 2003/2004.

Salget er gået 1,7 procent tilbage til 344,7 millioner kroner fra 350,5 millioner kroner, mens det i 2001/2002-året toppede på 376,6 millioner kroner.

Gamle kunder køber nyt
Når tilbagegangen alligevel er begrænset til blot 1,7 procent skyldes det, at Microsoft har haft held til at få de allerede eksisterende kunder til at opgradere deres nuværende løsning. På den front har fremgangen været 24 procent, forklarer Microsoft i regnskabet.

På bundlinjen er facit et overskud på 24,4 millioner kroner mod 56,8 millioner kroner året før. Resultatet er dog ikke direkte sammenligneligt, da MBS nu skal sammenlægges med den øvrige Microsoft-forretning i Danmark og det har resulteret i nogle ekstraordinære udgifter.

I sommeren 2003 overdrog Microsoft desuden en del af supportforretningen til nogle mindre C5-konsulenthuse og det har også bidraget til nedgangen i omsætningen.

Fortsat tilbageholdenhed
Microsoft anser stadig kunderne for at være afventende, og derfor regner Microsoft med at salget vil ligge på samme niveau til næste år.

Det er dog målet, at selskabet vil slå igen over for de mange udfordrere på markede - blandt andre det fremstormende norske system Visma, der har vundet frem på det traditionelle C5-marked.

Markedsandelen skal øges, og det skal ske via øget markedsføring gennem salgspartnerne.

MBS står bag økonomisystemerne C5, Navision, Axapta og det nu udfasede XAL.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S