Der snakkes så meget om elbiler for tiden at man skulle tro, at det var en helt ny opfindelse. Og der tales ligefrem om, at teknologien slet ikke er moden endnu. Men faktisk er elbilens historie lige så lang som bilens. Helt tilbage i 1881 kunne franskmanden Gustave Trouvé demonstrere et elektrisk trehjulet fartøj med blysyre-batteri, som kørte rundt i Paris med en imponerende tophastighed på 12 km/t.
I årene omkring 1900 var der langt flere elbiler end fartøjer med forbrændingsmotor, og de var langt mere komfortable, næsten lydsvage og fri for irriterende lugte. Den vision der handles som et fremtidsscenarie i dag - en verden, hvor elbilerne fylder mest på vejene - er altså faktisk en rejse tilbage til fortiden.
Elpioneren Thomas Edison var meget engageret i elbiler og han satsede stort på at skabe en elbil-infrastruktur. Han tog ligefrem på roadshow for at markedsføre elbiler med de nye alkaline-batterier som erstatning for de tungere blysyre-batterier. Men bilkrigen i starten af 1900-tallet blev vundet af Ford med den folkekære Model T.
Elbilens langsomme død startede omkring 1911, hvor amerikaneren Charles Kettering opfandt den elektriske selvstarter - hermed var det ikke længere nødvendigt at bruge håndsving til at starte forbrændingsmotoren. Benzin var billig og let at få fat på - og resten er historie.
Men den elektriske bil forsvandt aldrig helt. I hele automobilens 130-årige historie har der altid været elbiler på markedet - hvem husker ikke ellerten, som blev fremstillet i Randers fra 1987. I alt blev der produceret omkring 4.000 eksemplarer af det trehjulede køretøj i Danmark, som kun egnede sig til korte ture.
Ellertens rækkevidde var begrænset til 40-70 km og den var plaget af børnesygdomme - en næsten ny ellert brød i brand i 1987 og alle solgte ellerter måtte derefter kaldes tilbage til fabrikken. I 1989 kom en ny udgave kaldet Mini-el City - den havde en hurtigere maksimal hastighed på 50 km/t. Salget til udlandet begyndte at tage fart og produktionen blev senere flyttet til Tyskland, hvor ellerten stadig produceres. Der er i dag nogle få hundrede indregistrerede ellerter tilbage i Danmark.
Men der er mange, mange andre elbiler i historiebøgerne. Det første fartøj som nåede en tophastighed på 100 km/t var raketbilen Jamais Contente ("aldrig tilfreds") i 1899, som blev drevet af en elmotor. Rekorden blev sat i nærheden af Paris. En anden elbil fra verdensudstillingen i 1900 ligner mest af alt en hestevogn uden heste - batteriet havde en forbløffende rækkevidde på 50 kilometer, ikke så meget mindre end dagens små elbiler, men hastigheden var noget mindre.
Peugeot reagerede på benzinmanglen under Anden Verdenskrig med sin "voiture légère de ville" fra 1941 - en tosædet cabriolet med fire 12-volt-batterier og en rækkevidde på flotte 80 kilometer. Den blev nu kun solgt i 400 eksemplarer.
I Japan havde man samme problem med brændstofmangel under krigen, og Tokyo Electric Cars Company (senere fusioneret med Nissan) kom med sin Tama Electric Car med blybatterier. Denne kunne køre 65 kilometer på én opladning.
I nyere tid har stort set alle de store bilproducenter fremvist prototyper på elbiler, som BMWs E1 fra 1991, som kunne køre 250 kilometer efter en otte timers opladning. VW solgte mellem 1992 og 1996 små 120 eksemplarer af sin Golf med elmotor.
Og selv i bilens eget land USA måtte General Motors i halvfemserne reagere på nye skrappe emissionsgrænser med en elbil, EV1, der blev udbudt på treårige leasing-kontrakter. Lidt mere end 1.100 eksemplarer blev bygget, men alle blev kaldt tilbage og skrottet efter leasing-periodens udløb.
For alle dem der ikke behøver kigge på prisen har der siden 2008 været mulighed for at købe sportsvognen Tesla Roadster, hvor knap 7.000 lithium-ion-celler leverer energi til 300 kilometers kørsel på en opladning. Batterierne alene vejer næsten et halvt ton i denne luksusbil, der indtil nu er fremstillet i 800 eksemplarer.
Og nu hvor vi er ved de historiske elbiler, så er det måske også på sin plads at nævne månefartøjet Lunar Rover, der kørte astronauter rundt på trabanten på de sidste tre månemissioner, Apollo 15, 16 og 17. Den blev konstrueret hos General Motors og havde en elmotor for hvert hjul og to yderligere motorer ved akserne. To sølv-zink-batterier gav en rækkevidde på 92 kilometer - chancen for et hurtigt batteriskifte på månen var nok udelukket.
