Google-stiftere sælger ud

Om fire år vil Sergey Brin og Larry Page ikke længere have aktiemajoriteten i Google.

Fra 2014 kan Larry Page og Sergey Brin ikke længere gøre med Google som det passer dem. På det tidspunkt har de solgt så mange aktier, at de ikke længere kontrollerer over 50 procent af aktierne. Dermed mister de kontrollen med firmaet. I teorien. Det annoncerede Google i dag.

Google er delt i A og B aktier. A aktierne er dem som enhver kan købe, og her giver en aktie en stemme. B-aktierne er skruet anderledes sammen. De er ejet af stifterne, betroede medarbejdere og tidligere investorerer og her tæller en aktie for 10 stemmer.

På nuværende tidspunkt har Larry Page og Sergey Brin 59 procent af stemmerne i Google. Når de i 2014 har solgt fem millioner aktier hver, er de nede på 48 procent af stemmerne i Google, og har dermed mistet kontrollen. Men på grund af aktiestrukturen, skal de overbevise ganske få mennesker om deres beslutninger for at gennemtrumfe dem med over halvdelen af aktierne. For eksempel ejer den tredje Google-musketer, administrerende direktør Eric Schmidt, 9,5 procent af stemmerne. Ifølge Cnet, så er 70 procent af stemmerne på Google-hænder.

Larry Page og Sergey Brin melder ud om deres salgsplaner for ikke at skabe panik ved et pludseligt salg af aktierne. Et sådan salg ville forvirre markedet, og få aktien til at styrdykke på grund af spekulationer. Grunden til at de sælger aktierne er formentlig at sprede deres investering, så hele formuen ikke står og falder med Google.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S