I morgen kommer Spotify til Danmark

Ventetiden ser nu ud til at være overstået, for rygterne siger, at Spotify åbner op i Danmark i morgen.

Streamingtjenesten Spotify lander i Danmark i morgen, erfarer TV 2's gadgetsite Beep.tv2.dk.

Det har været længe undervejs og har budt på lange forhandlinger med danske KODA, der er en medlemsforening for den danske musikbranche.

De to parter blev enige om en aftale allerede i juni i år, og siden har vi blot ventet på, at Spotify blev klar til at skyde showet i gang - og det bliver sandsynligvis i morgen.

KODA har været meget positive over for ideen om at få streaming-tjenesten til Danmark. Hos KODA tror de nemlig på, at det kan nedbringe antallet af danskere, der henter musik ulovligt på nettet.

"At få Spotify til landet har været utrolig vigtigt for os, og derfor er jeg da også rigtig tilfreds med, at det nu er lykkedes. Danskerne vil have nem, ubegrænset og ikke mindst billig adgang til musik, og kan vi ikke tilbyde dem det lovligt, finder forbrugerne de ulovlige alternativer," sagde KODA's direktør, Anders Lassen, på KODAs egen hjemmeside 30. juni i år, netop da aftalen med Spotify var i hus.

"Streaming-tjenester som Spotify skaber som nyt musikmedie i høj grad nye indtægter, fordi de henter brugere fra de ulovlige tjenester, og det er virkelig positivt", tilføjede han.

Masser af musik til små penge

Spotify er en musikstreaming-tjeneste, der kan sammenlignes med TDC Play og WIMP, som vi allerede har herhjemme.

Det er en tjeneste, hvor du mod betaling af abonnement kan lytte til al den musik, du vil. Der er mange millioner numre at vælge imellem, og du kan oprette spillelister med præcis de numre, du bedst kan lide.

Der er også en gratisadgang til tjenesten, men den har visse begrænsninger. I gratisversionen kan du ikke lytte til musik længere end 20 minutter ad gangen, du kan ikke høre den samme sang mere end fem gange, og du må finde sig i reklamer.

KODA har tidligere fortalt til Beep.tv2.dk, at det bliver "hele pakken", der kommer til Danmark. Det vil sige, at der både kommer en gratisversion og en betalt version.

Prisen er der ikke sluppet informationer ud om endnu, men til sammenligning koster et abonnement til Telenors tjeneste WIMP omkring 100 kroner om måneden.

Der er også mulighed for offline-forbrug, hvor du stadig kan lytte til musikken, selv om du ikke har forbindelse til internettet.

Rygterne om lancering af Spotify onsdag er endnu ikke bekræftet fra Spotify eller KODA.

Læs også

Spotify er i Danmark - prøv det gratis her

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S