DDR: Ikke et lukket land

DDR SDRAM har gode muligheder for at blive den foretrukne hukommelsestype til både pc'er og servere inden for de næste få år. I hvert fald står det meste af RAM-branchen bag den nye standard, der i hvert fald teoretisk fordobler hastigheden af de velkendte SDRAM-kredse.

Prisen er fordelen

Fra et forbrugersynspunkt er det prisen, der er den helt store fordel ved DDR SDRAM. DDR er nemlig baseret på almindelig SDRAM, og for producenterne kræver det ikke de helt store investeringer i produktionsapparatet at omstille sig til den nye RAM-type.

Prisen på DDR SDRAM vil derfor komme til at lægge sig tæt op ad prisen på SDRAM. Den største konkurrent inden for hukommelsesteknologi er RDRAM, som endnu er langt dyrere end SDRAM, uden at der er den helt store forbedring i ydelsen.

DDR-moduler ligner de nuværende SDRAM-moduler, men har 16 flere pins. Dette 128 megabyte modul er fremstillet af Micron, der er blandt pionererne i DDR-branchen.

Denne artikel blev bragt i PC World nr. 18.

Evolution frem for revolution

Evolution frem for revolution
Hvor RDRAM, der også kaldes Rambus RAM, er en helt ny hukommelsestype, har folkene bag DDR SDRAM satset på forbedringer af den nuværende teknologi.

DDR står for Double Data Rate, og hvor den kendte SDRAM med frekvenser på 66, 100 eller 133 MHz kun overfører data en enkelt gang pr. clockcyklus, kan DDR SDRAM klare to gange. Dermed bliver den effektive frekvens dobbelt så høj.

Indtil videre er der fremstillet DDR SDRAM med frekvenser på 200 og 266 MHz. DDR200 og DDR266 vil i løbet af første kvartal næste år få følgeskab af DDR333, og på længere sigt vil en ny generation ved navn DDR-II dukke op.

DDR-II vil fordoble den effektive hastighed endnu en gang, og efter planen vil denne RAM-type komme på markedet i 2003.

Chipsæt på vej

Chipsæt på vej
DDR SDRAM kræver nye chipsæt og dermed også nye bundkort. AMD, der går helhjertet ind for DDR, er meget snart klar med chipsættet AMD-760 til Athlon, og VIA regner med at have Apollo Pro266 til Pentium III og KT266 til Athlon på markedet til foråret. Adskillige andre chipsætproducenter forventes at følge efter.

Så godt som samtlige bundkortproducenter melder om fremtidig understøttelse af DDR SDRAM, og på VIA Technology Forum, der afholdtes sidst i september, blev der fremvist forskellige prototyper.

Branchen venter nu spændt på, om Intel også vil overgive sig til DDR. Intel har gennem samarbejdsaftaler med Rambus forpligtet sig til at støtte RDRAM, og den første Pentium 4 processor vil da også bruge denne hukommelse.

Til gengæld har firmaet ikke afvist DDR-chipsæt til servere, og hvis DDR SDRAM bliver en succes på pc-markedet, kan Intel blive nødt til at hoppe med på vognen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job