Dansk streaming-krig: Spotify-konkurrent slår 50 procent af prisen

WiMP tilføjer nyt produkt. Nu i direkte konkurrence med Spotify.

Konkurrencen på det forholdsvise unge marked for musikstreaming i Danmark får nu prisen til at falde.

WiMP, der har været tilgængelig i Danmark i halvandet år, har besluttet at tilbyde en discountversion, der koster 50 kroner om måneden.

Dermed nærmer WiMP sig den nye konkurrent Spotify, der ligeledes har et premiumprodukt til 99 kroner og en udgave med begrænsninger til 49 kroner om måneden.

"Danmark er foreløbig et underudviklet marked med stort potentiale. Vi tror, det er en fordel at tilbyde to prispunkter, og giver derfor vores kunder mulighed for at prøve vores computerversion til en lavere pris, før de bestemmer sig for om de også vil koble på mobile enheder og tage musikken med sig over alt," skriver Thor Martin Jensen, talsperson for WiMP Danmark, i en pressemeddelelse.

Forskellen på det dyre og det billige Basic-produkt er muligheden for at tage musikken med på farten. Altså at bruge en af firmaets applikationer til Nokia, Android, iOS eller Windows Phone.

Det norsk-ejede WiMP følger dog endnu ikke helt i fodsporene på Spotify, der er mest kendt for sin gratis, reklamefinansierede udgave.

I en tidligere artikel på ComON udtalte WiMP, at man ikke vil efterligne Spotify på det punkt:

"Det er vigtigt for os at bidrage til en bæredygtig musikbranche. Ellers vil WiMP ikke kunne overleve på længere sigt. Hos WiMP er vi derfor optagede af at have en forretningsmodel, der spiller på hold med alle led. WiMP har derfor ingen reklamefinansieret model," siger Thor Martin Jensen.

WiMPs moderfirma Aspiro har i alt over 350.000 betalende kunder i Sverige, Norge, Danmark og Portugal.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S