Seks apps til din browser der gør dig mere produktiv

Du kan få smarte apps til Googles populære Chrome-browser.

Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Googles Chrome-browser stormer derudaf.

Den har for kort tid siden overhalet Firefox i udbredelse og er nu verdens næst-mest udbredte browser.

Men med Chrome får du ikke blot en super-hurtig browser. Du får også adgang til den hastigt voksende Chrome Webshop, hvor du kan downloade små apps til din browser.

Chrome Webshop har været åben siden december 2010 og har i dag et solidt udbud af apps, som du kender det fra de mange smartphone-apps i Android Market og Apples App Store.

Men vi har udvalgt seks web-apps fra Chrome-shoppen, der kan assistere dig i løbet af din arbejdsdag.

Gem alle dine faneblade

1. Gmail Offline

Med Gmail Offline får du som navnet antyder mulighed for at skrive og læse mails, når du er uden internetforbindelse.

Sidder du eksempelvis på en ustabil internetforbindelse, er Gmail Offline perfekt. Her kan du helt gnidningsløst fortsætte med at bruge din Gmail, selv om forbindelsen indimellem forsvinder. 

Når du igen får forbindelse til internettet, vil Gmail Offline afsende dine mails og på ny udveksle oplysninger med Gmails servere.

Det hele virker akkurat, som hvis du hentede din mail ned i et selvstændigt e-mail-program. 

Download Gmail Offline fra Chrome Webshop via dette link.


2. TabCloud

Når du sidder og søger efter informationer om et bestemt emne på nettet, bliver din browser lynhurtigt fyldt med masser af faneblade og åbne vinduer. Men hvad gør du, hvis du ikke bliver færdig med arbejdet og vil fortsætte søgningen en anden dag?

En løsning kan være at bruge Chrome-appen TabCloud. Det er et lille fikst tilføjelsesprogram, der lader dig gemme alle de faneblade, som du har åbne i dit browser-vindue. Det betyder, at du trygt kan lukke vinduet ned og finde fanebladene frem igen på et senere tidspunkt - og sågar på en helt anden computer.

Download Tabcloud fra Chrome Webshop via dette link.

Få Chrome til at blokere irriterende sider

3. Scribble - stickies on steroids

Har du selvklæbende post-it-sedler overalt på dit skrivebord. Så kan du erstatte dem med denne Scribble-app til Chrome. 

Med Scribble kan du skrive notater på små sedler og udstyre dem med alarmer, så du ikke glemmer de ting, du skal huske. 

Noterne bliver gemt automatisk, og du kan også tilgå dem fra andre browsere. Brugerfladen er simpel og overskuelig, og du kan let arrangere noterne i den rækkefølge, du ønsker.

Download Scribble fra Chrome Webshop via dette link. 

4. Stay Focused

Nogle gange kan det være svært at holde fokus, når du sidder ved din computer og arbejder. Eksempelvis vil denne skribent lige nu meget hellere se videoer på YouTube eller læse lidt på favorit-bloggen end at skrive disse ord. 

Men heldigvis findes der i Chrome Webshop en app ved navn Stay Focused. Det er et tilføjelsesprogram til Chrome-browseren, der lader dig blokere YouTube, din favoritblog og alle mulige andre sider, som kan virke forstyrrende. 

Med Stay Focused udvælger du selv, hvilken side du ønsker at blokere. Men de blokerede sider bliver ikke nødvendigvis utilgængelige med det samme. I stedet kan du tildele dem en kvote på et vist antal minutter, som du dagligt må bruge på dem. Når kvoten er opbrugt, bliver siderne utilgængelige. 

Download Stay Focused fra Chrome Webshop via dette link.

Tag lynhurtige screenshots

5. Awesome Screenshot: Capture & Annotate
Har du brug for at tage et hurtigt skærmbillede? Med Google Chrome-app'en Awesome Screenshot: Capture & Annotate kan du tage et skærmbillede med et klik på en knap direkte i browseren. 

Knappen er placeret ved siden af adresselinjen, og når du klikker på den, får du mulighed for at vælge mellem at tage et billede af hele det åbne vindue eller blot et udsnit. 

Når du har taget et skærmbillede, kan du hurtigt lave illustrationer på det, eksempelvis tegne cirkler rundt om vigtige afsnit, indsætte pile og skrive notater på skærmbilledet. Bagefter kan du gemme skærmbilledet på din harddisk eller på app-producentens servere. 

Download Awesome Screenshot fra Chrome Webshop via dette link. 

RETTET: Du skal være opmærksom på, at Awesome Screenshot kan have adgang til "alle data på din computer." Læs mere i denne artikel.

6. Evernote Webclipper

Vi har tidligere omtalt notat-app'en Evernote, der findes som app til langt de fleste mobile platforme. 

Ud over den traditionelle Evernote-app findes der i Chrome Web Store også app'en Evernote Webclipper, der så at sige lader dig klippe dele af web-sider ud og gemme dem til senere læsning på eller som en del af din online-scrapbog hos Evernote. 

Med Evernote Webclipper kan du hurtigt gemme hele den side, du har åben i din browser, et udsnit af den eller bare selve hjemmeside-adressen. 

Download Evernote Webclipper fra Chrome Webshop via dette link.

Læses lige nu

    Annonce

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S