I de seneste uger er Iran igen kommet i søgelyset for sin brug af israelsk overvågnings-software, som angiveligt er leveret gennem den danske virksomhed Rantek fra Randers. Det pågældende udstyr øjensynligt bruges til at overvåge internet-trafik og e-mail korrespondance.
Det er ikke Irans første forsøg på at overvåge nettet. Landet er kendt for sin strenge netcensur. Mange udenlandske hjemmesider er bandlyst.
I sommer kunne Wall Street Journal ligefrem fortælle, at Iran vil etablere et slags nationalt intranet, som skal erstatte det normale åbne internet. Dermed har myndighederne den fulde kontrol over alt indhold på netværket og kan til enhver tid fjerne uønskede sider og slukke helt for kommunikationen om nødvendigt.
Det iranske erhvervsministerium fortalte dengang til avisen at det iranske nationale intranet helt skal afløse internettet i Iran og andre lande i regionen. Banker, myndigheder og store virksomheder skal dog fortsat have adgang til det normale internet. Men almindelige borgere må altså nøjes med at surfe i det nationale net.
Der er også meldinger om, at Iran vil udvikle sit eget operativsystem som alternativ til Windows. Dette er dog ikke blevet officielt bekræftet.
Men det skulle være sikkert, at Iran vil flytte sine borgere over på det lukkede net. Iran er allerede et af de lande i verden med den mest omfattende netcensur. Hele landets internet-trafik ledes gennem nogle få udbydere, som styres af det statslige Telecommunication Company of Iran (TCI).
Ifølge tal fra den internationale teleunion (ITU) er 11 ud af 100 iranere på nettet. Selv landets præsident har sin egen blog. Men regimet frygter, at nettet bliver brugt til at importere vestlige værdier.
Andre lande har også forsøgt at bygge deres egne nationale intranet. Burma har oprettet lokale alternativer til populære tjenester som f.eks. Ymail, der er en kopi af Gmail. Cuba har også to systemer, ét net der er forbundet til omverden for regeringsfolk og turister, og et lukket og overvåget netværk for offentligheden.
Senest har Hviderusland vedtaget en ny lov, som forbyder landets borgere at surfe på udenlandske websteder.
Iran bruger ikke kun teknologien til at holde styr på sine egne borgere. Iranerne hævder også at man er i stand til at gennemføre cyberkrig mod andre lande. Senest har Iran fået fat i en avanceret amerikansk militærdrone - angiveligt ved at hacke GPS-signalet.
Men Iran er nu ikke skyld i alt det, som landet bliver beskyldt for - som da Google-chef Eric Schmidt ved en fejl kom til at hævde, at Iran havde kapret den danske internet-trafik.
Landet har også selv været målet for cyberangreb. Det menes at Stuxnet-ormen var programmeret for at ramme det iranske atomprogram.
