Test: Sådan virker Sonys internet-tv

Vi har taget et kig på Sonys smart-tv, der giver dig en masse internetindhold i stuen. Du kan se Sputnik, gå på Facebook og ringe over Skype. Men er det noget værd?

Test: Sådan virker Sonys internet-tv

Anmeldelse: Sony internet-tv skal gøre dit fjernsyn til mere end bare en dum kasse.

I disse tider hiver tv-producenterne alt muligt gøgl op af hatten for at sælge dig et nyt stuealter.

Et godt eksempel er 3D-tv, som producenterne er virkelig glade for, selv om udvalget af film er forholdsvist begrænset.

Men nutidens tv kan meget andet, som de første fladskærme ikke kunne. Der er kommet internettjenester og smart-tv ind i de tynde tv'er. Nu vil vi undersøge, om det er noget værd.
Og det første tv på testbænken er fra Sony.

Helt præcist et Sony HX720, men vi vil alene fokusere på smart-tv og internetdelen, som er tilsvarende på mange andre Sony-tv i samme klasse.

Priserne for Sonys internet-tv starter fra knap 4.000 kroner, men findes også i topmodellerne, som koster knap 20.000 kroner.

Sputnik er et plus

Når det kommer til indhold fra internettet, har Sony en stor fordel. Selskabets fjernsyn er nemlig de eneste i landet, som understøtter TV 2-tjenesten Sputnik.

Det kræver, at du betaler for et Sputnik-abonnement, men så kan du også se programmer fra TV 2, News, Zulu og Charlie på tv'et, når du har lyst.

Det fungerer fint, selv om du ikke får alt det, du får med Sputnik på computeren. Vi savner eksempelvis live-tv, så du kan se de tv-kanaler, du ikke har i din tv-pakke, men betaler for via Sputnik. 

Samtidig mangler film-udlejningsdelen af Sputnik også, selv om det ville være mere end oplagt at have med.

Programmerne er komprimeret en del, hvilket gør, at billedkvaliteten ikke er helt i top, men det gør til gengæld, at folk med langsomme internetforbindelser på ned omkring to megabit i sekundet også kan være med.

Hvad kan du gøre på internettet med dit tv?

Som det må forventes af et internet-tv, har Sony tv'et også en browser, så du kan surfe rundt på nettet.

Det fungerer, men det fungerer ikke godt. Det er besværligt at indtaste webadresser med en almindelig fjernbetjening, og siderne loader langsomt. 

Måske vil vi i fremtiden se flere websider, der er lavet til dit tv i stil med youtube.com/leanback, men i dag er der ualmindeligt langt imellem dem.

Kommer der mere af den slags, kan browseren være god at have, men i dag er det lidt en unødvendig ekstrafunktion.

Leg med de populære drenge

Med apps til YouTube, Facebook, Twitter og Skype kan du med Sony-tv'et lege med de store drenge i internetklassen.

Du kan se netvideoer, opdatere folk om, at du ser Hammerslag, og med et kompatibelt webcam kan du have videosamtaler fra tv'et.

I dag har mange en smartphone, og har du den i hånden, mens du sidder ved tv'et, vil det være langt hurtigere at få dækket dit Facebook-fix fra telefonen.

Der er mange andre større og mindre webtjenester, men spørgsmålet er, om det er noget, du rent faktisk vil bruge. Vi tvivler, for de fleste er ikke ret interessante.

Hvad hedder sangen?

Kender du det, at du hører en sang i en film eller tv-serie, men simpelthen ikke kan huske hvad den hedder?

Det kan Sony-tv'et hjælpe dig med via en smart internettjeneste.

Du trykker blot på en knap på fjernbetjeningen, hvorefter tv'et holder lydsporet op mod en database af sange på internettet.
Finder den et match, får du hurtigt at vide, hvilken sang du lytter til, og hvem der har lavet den.

Det virker dog ikke altid, da filmens andre lydeffekter går ind over musikken, men ideen er rigtig god, og det er en funktion, der virkelig udnytter tv'ets internettilslutning.

Mere af den slags, tak.

Er Sony internet-tv værd at købe?

Internetdelen i det testede Sony-tv er i bund og grund god nok. Brugergrænsefladen er lækker. Den minder meget om den, du måske kender fra PlayStation 3. De apps, der er, virker, som de skal.

Men ud over Sputnik er der ikke meget, der ville være svært at undvære.

Du kan sætte en USB-harddisk til tv'et og optage programmer. Det er smart og fungerer godt, men du kan ikke optage ét program og se et andet på en anden kanal samtidig.

Sony har lagt manualen ind på tv'et, så du kan tilgå den fra fjernbetjeningen i stedet for at skulle grave den frem fra en skuffe.

Fjernsynet understøtter også DLNA, som gør det muligt at afspille film fra din computer på tv'et over dit hjemmenetværk. Men forvent ikke, at tv'et sluger alle formater, du kan finde på internettets mørke afkroge, hvis du har hang til træben og klap for øjet.

Der er ingen tvivl om, at Sonys internet-tv kan alt muligt, som en ældre fladskærm ikke kan. Det er bare ikke nok til virkelig at gøre en forskel.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

Kod smartere med GitHub Copilot

Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS