Forskere fra USA har fundet en enorm forekomst af værdifulde metaller i den urolige afghanske Helmand-provins. Danmark har haft soldater i provinsen i de sidste fem år og omtrent halvdelen af de danske tab i Afghanistan - 42 dræbte soldater - er sket i Helmand. Men nu har amerikanske geologer opdaget, at der ligger op mod en million tons af de såkaldte sjældne jordarter i regionen. Det melder magasinet Earth, der fortæller om geologernes arbejde i en større artikel.
De har brugt satellit-målinger til at komme på sporet af de sjældne metaller og bekræftet fundet med helikopterture til landets vulkanske sydlige områder. Der er også fundet kobber, kobalt, jern og guld i andre dele af landet.
Det nye fund er blandt andet neodym, lanthan og cerium. De sjældne jordarter bruges til harddiske, skærme og andre it-produkter, og de største forekomster findes i Kina, hvor man har forsøgt at begrænse eksporten af metallerne. Det har fået harddisk-priserne til at stige.
Tidligere har amerikanske geologer også fundet en gigantisk forekomst af lithium i Afghanistan. Dengang blev værdien af metallerne anslået til mere end 6.000 milliarder kroner.
Det lette og bløde metal lithium bruges i batterier til alt fra mobiltelefoner til digitale kameraer - og metallet skal også bruges til batterier i den kommende flåde af elbiler, som skal erstatte benzin- og dieselfartøjer. Men lithium findes kun få steder i verden og der er slet ikke nok kendte lithium-forekomster i verden, hvis alle 800 millioner biler på vejene rundt omkring kloden skulle erstattes med elbiler.
Redningen kommer måske fra et meget overraskende sted - Afghanistan. Fundet kan forvandle Afghanistan til et af verdens rigeste lande - og samtidig sikre at den globale it-industri fortsat har adgang til lithium i mange år fremover.
Et internt Pentagon-papir udpeger ligefrem Afghanistan som et "Saudi-Arabien for lithium". Ligesom olien under ørkensandet har skabt enorm velstand i Mellemøsten, kan de sjældne metaller altså skabe en gylden fremtid for afghanerne.
Mange af forekomsterne ligger i landets mest uroplagede provinser, hvor internationale styrker stadig fører en hård kamp mod Taliban.
Frygt for korruption
Det store fund af metaller er en sjælden positiv nyhed fra Afghanistan, men det kan tage mange år, før landet er klar til at udvinde metallerne. Der er stort set ingen erfaringer med minedrift i det krigsramte land, og selvom de mange penge fra minerne kan skabe nye perspektiver for landets befolkning og dermed måske få nogle til at nedlægge deres våben, så kan det også betyde, at Taliban vil kæmpe endnu hårdere for de værdifulde landområder, og det kan skabe nye problemer mellem lokale krigsherrer og centralregeringen, som er plaget af korruption.
Og der er frygt for, at det ressource-hungrende Kina vil forsøge at sætte sig på mineral-forekomsterne - kineserne har allerede fået licens til at drive den første mine i landet.
Faktisk er der slet ikke tale om en ny opdagelse - sovjetiske geologer kom allerede på sporet af de store metal-forekomster i 1980'erne under den sovjetiske besættelse. Men kortene forsvandt ned i arkiverne og blev først genopdaget i 2004. I de sidste år har amerikanske geologer overfløjet det meste af landet med avanceret måleudstyr for at få et mere nøjagtigt overblik over forekomsterne.
Disse nye geologiske data blev også henlagt i arkiverne, indtil en særlig task-force under Pentagon fandt dem frem - og gav dem videre til den amerikanske og afghanske regering. Der er blandt andet fundet tørre saltsøer i den vestlige del af landet, hvor der skulle være store mængder af lithium. Den første analyse af et fund i Ghazni-provinsen tyder på, at det skulle være lige så stort som verdens hidtil største forekomst af lithium, der ligger i det politiske mindre stabile land Bolivia i Sydamerika.
I Bolivia ligger verdens største saltsø, Salar de Uyuni, som dækker et areal på 10.000 kvadratkilometer. Det anslås, at søen indeholder omkring 5,4 millioner tons lithium. I nabolandet Chile findes verdens andenstørste forekomst af lithium i saltsøen Salar de Atacama, hvor den samlede mængde anslås til tre millioner tons. Det menes, at 70 pct. af alle verdens forekomster af lithium findes i dette område - men dette tal skal altså sandsynligvis revideres nu.
Et helt andet sted i verden - nord for Mount Everest i Zhabueye-saltsøen i Tibet - menes yderligere 1,1 millioner tons lithium at ligge gemt.
Mangel på lithium bremser elbiler
Det er ikke kun Afghanistans fremtid, der kan blive ændret af den seneste opdagelse. Det kan også få store konsekvenser for resten af verden, som i stigende grad er afhængig af lithium. Det franske konsulentfirma Meridian International Research skrev i sin rapport "The Trouble with Lithium", at der snart vil opstå mangel på det værdifulde råstof. Der er slet ikke nok til at dække behovet fra de kommende elbiler, og verden risikerer dermed at stå i en situation, hvor man skifter fra at være afhængig af én begrænset ressource - olie - til en endnu mere begrænset ressource, som altså er lithium.
Og så hjælper det heller ikke, at de kendte forekomster af lithium ikke ligefrem ligger i de mest politisk stabile eller tilgængelige dele af verden.
Der er allerede stor efterspørgsel efter lithium til telefoner, mp3-afspillere, notebooks og anden mobil elektronik. Hvert år udvindes der omkring 93.000 tons lithium på verdensplan.
Selv hvis der sættes ekstra skub i udvindingen af lithium, vil der ikke være mere end 30.000 tons lithium til rådighed for elbil-producenterne i 2015. Det rækker kun til 1,5 mio. elbiler. For at erstatte alle verdens 800 millioner biler med elfartøjer med lithium-batteri, kræves 16 millioner tons af råstoffet.
Selv flyindustrien har stigende behov for lithium, hvor moderne fly som Boeing-787 Dreamliner og Airbus A-350 XWB bruger lithium-batterier til nødstrøm.
Saltsø i Chile
I dag kommer det meste af den lithium, der bruges i f.eks. mobiltelefon-batterier, fra Salar de Atacama i Chile. Her er det forholdsvis let at udvinde metallet, og der er en meget høj koncentration. Fra denne saltsø udvindes omkring 45.000 tons af året - halvdelen af verdens produktion. Men de bedste depoter i søen er ved at være udtømt, og der skal installeres nye pumper og anlæg, som kan drive prisen i vejret.
I Bolivia er udvindingen slet ikke begyndt endnu og her mangler den nødvendige infrastruktur til at transportere metallet ned fra bjergene. Den bolivianske præsident Evo Morales besøgte ellers Salar de Uyuni i 2009 og lagde grundstenen til et forsøgsanlæg, men siden er der ikke sket meget. Det bolivianske lithium er forurenet med magnesiumsalte, og lithium til batterier kræver en renhedsgrad på 99,95 pct. Så der behøves ny teknologi for at udvinde metallet fra saltsøen i Bolivia.
Og præsident Morales har allerede gjort lithium til et politisk tema - han ønsker at holde udenlandske koncerner ude og til gengæld dele indtægterne med den indianske befolkning.
Nu er Bolivia heller ikke så truet af den globale opvarmning som mange andre lande, og det kan måske forekomme ironisk, at landet med verdens højest beliggende hovedstad (La Paz i 3.600 meters højde) kan få en stor rolle i at begrænse den globale co2-udledning, som måske vil få verdenshavene til at stige og oversvømme mange lavere områder.
It-revolution skaber nye konflikter
Og lithium er ikke det eneste sjældne råstof, som kan bremse den teknologiske revolution og udløse nye konflikter verden over.
I en tid hvor it-branchen gerne fremstiller sig selv som »grøn« er det nemt at glemme, at de mange nye it-produkter som konstant oversvømmer markedet indeholder sjældne metaller som indium og gallium, som ofte udvindes under tvivlsomme forhold i verdens fattigste regioner. Det sjældne metal indium benyttes eksempelvis at lave elektroder til LCD-skærme, men bruges også til solpaneler. Gallium bruges til lysdioder, det let gyldne Neodym indgår i magneter, der anvendes i elektromotorer til hybridbiler.
I 2030 vil det globale forbrug af indium være tre gange større end den aktuelle produktion, ifølge en prognose fra det tyske Institut für Zukunftsstudien und Technologiebewertung. Det forventes, at producenterne af computerskærme og solceller vil kappes om at få fingrene i de svindende indium-ressourcer - her har skærmproducenterne dog en fordel, for der bruges mindre indium i LCD-paneler end i solceller.
Forskerne regner derfor med, at det især bliver udbygningen af solenergi, der bliver bremset af den kommende indium-mangel.
Men der er mange andre kendte og mindre kendte råstoffer, der indgår i it-produkter. Kina sidder tungt på verdens neodym-produktion og har angiveligt også sikret sig adgang til de eneste miner i Afrika.
Så er det ikke helt usandsynligt, at fremtidens krige også vil handle om adgang til de råstoffer, der danner grundlaget for vores digitale revolution. Borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo handler også om adgang til coltan-malm, som indeholder metallet Tantalit. Det bruges til elektroniske komponenter i mobiltelefoner og mange andre højteknologiske produkter.
De tyske forskere forventer, at efterspørgslen efter neodym vil stige til det firedobbelte af den nuværende produktion i 2030, for Gallium er der endda tale om det seksdobbelte. Så kan det hurtigt blive en meget indbringende forretning, hvis man sidder på en af verdens sidste miner med de eftertragtede råstoffer.
Hvor lander pengene?
Så opdagelsen af de sjældne metaller i Afghanistan kan både være en velsignelse og en forbandelse for landet, som har en svag centralregering og et stærkt lokalt klanstyre. Det kan skabe grobund for mange års vækst og udvikling i landet - selvom der kan gå 20-30 år, før man er klar til at udvinde metallerne - men det kan også skabe mange nye konflikter og føre til en indædt kamp om territorier. Og mareridtet for resten af verden må være, at de mange milliarder bruges til finansiere fundamentalistiske Taliban, terrorister og lokale narkobaroner, som er blevet rige på dét, der er det vigtigste råstof i Afghanistan i dag - opium.
Fundet af verdens måske største lithium-forekomst kan også sætte den internationale militære tilstedeværelse i landet og den danske indsats i et nyt lys og dermed levere et nyt argument for kampen mod Taliban. Den fhv. tyske forbundspræsident Horst Köhler antydede i et radiointerview, at den tyske militære indsats i Afghanistan også kunne retfærdiggøres med kommercielle interesser fra industrien. Det udløste en politisk skandale, som tvang Köhler til at trække sig som præsident. Men det store metal-fund tyder på, at de enkelte landes økonomiske interesser måske kommer til at spille en stigende rolle i konflikten fremover.
Nabolandet Kina, der hungrer efter ressourcer, er ikke medlem af Nato og har derfor ingen tropper i Afghanistan - endnu.
