Forleden sendte fire toneangivende organisationer, IT-Branchen, Dansk It, KL og KITA - Foreningen af Kommunale It-chefer, et brev til folketingspolitikerne med et opråb om, at den nuværende situation på udbudsområdet er uholdbar.
Reaktionen har allerede været, at to ministre er blevet hevet ind i sagen.
Men hvorfor bryder parterne egentlig ikke bare selv den onde cirkel, der ifølge deres indsendte brev blandt andet skyldes mange klager fra leverandører, der igen gør myndigheder bange og som derfor går med livrem og seler og derfor måske bliver lidt for firkantet i deres tilgang til udbud?
Computerworld har taget en snak med formanden for KITA, Jørgen Kristensen, om sagen.
I taler om en ond cirkel, hvor der er mistillid mellem leverandører og udbydere. Altså at I som udbydere frygter klager, og leverandører oplever omvendt stive udbydere, der går med livrem og seler. Hvorfor bryder I ikke bare selv den onde cirkel?
"Fordi det har vi simpelthen ikke penge nok til, hvis folk klager os ind for alt det, vi går og udbyder."
Fælles og kendte spilleregler
[i]Men det bliver jo så politikere, der skal ind og lovgive her. Kunne man ikke forestille sig it-branchen og I embedsmænd populært sagt ringer til en parterapeut og får ordnet tingene? Det er vel et spørgsmål om at leverandørerne ikke klager så meget?
[/i]"Jo, det kan du sige, men de fleste vil jo sige, at med lov skal land bygges.
Der er ikke fælles kendte spilleregler i dag, og faste instanser eller andet, der så at sige fortæller, hvordan tingene (de nuværende EU-regler, red) skal oversættes til dansk.
Samtidig er problemet lidt er, at dem, der skal tolke, har det med at skifte position hen ad vejen, bemærker vi andre i forhold til de perspektiver, de har på udbudssager.
Derfor kan det være fint, at man i en større kontekst - og det kan sagtens være dem, du beskriver - går sammen og beskriver, hvordan vi håndterer vores forretninger her i landet ud fra nogle spilleregler, der er kendt af alle.
Og som ikke bare kan ændres i takt med, at de finder ud af, om der står kan eller skal i den tekst, der skal oversættes fra."
Parterapi hele verden rundt
Men bærer udbydere og leverandører ikke et medansvar for den onde cirkel, der er skabt? Eller er det udelukkende et lovgivningsspørgsmål?
"Det her handler dybest set om, at man anvender den tekst, der nu engang er.
Og hvis den tekst rummer mulighed for, at man rent faktisk har en god sag, så bruger vi selvfølgelig den tekst.
Så her handler det netop om at bringe en eller anden form for mægling - altså nu sætter vi os i parterapi hele verden rundt - og bliver enige om at lave nogle spilleregler, der er færre og forståelige, og som i virkeligheden rammer den hensigt, de var tænkt i, nemlig at der er nogle processer, som bliver gennemført, der skaber vækstmuligheder og konkurrence i markedet.
Og det er sådan set bare det, som det her brev ligger op til."
Er kommuner ansvarlige nok?
I brevet skriver I, at I gerne vil have mere fleksible udbudsregler. Men det er kun lidt over et års tid siden, at 28 kommuner blev kendt skyldige i at have indgået ulovlige kontrakter med KMD uden om udbud. Er kommunerne overhovedet ansvarlige nok til at håndtere mere lempelige regler på området?
"Her er ikke tale om mere lempelige regler.
De ting, du taler om, relaterer sig kun til én bestemt udbudsform.
Og der findes rigtigt mange, og vi har ikke taget stilling til, hvordan de skal bruges i Danmark, og det kunne man sætte nogle rammer for, så man vidste, hvordan de forskellige processer skal køre alt efter, om det er et almindeligt udbud eller en beauty contest, altså der hvor man laver en form for arkitektkonkurrence og beder markedet om at byde ind.
Det, der er billedet af fleksibiliteten, er i virkeligheden, at man bruger udbudsreglerne, sådan som de er tænkt, fra dem, der har lavet dem i EU.
Slappe udbudsregler lig høje priser?
I skriver direkte i brevet, at der er en for rigide fortolkninger af EU-reglerne, og at det i sidste ende koster millioner af kroner. Men KMD-sagen kostede også millioner af skattekroner i for dyrt indkøbte it-systemer, fordi at man ikke var i udbud. Hvordan ved vi, at de her mindre fleksible eller mindre rigide regler samlet set vil spare os penge og ikke gå ud over konkurrenceudsættelsen?
"Når vi taler om rigiditet, så er det den der fastfrosne oplevelse af, hvad man kan og ikke kan.
Og der er ikke rigtigt nogen, der ved det, før udbuddet er kørt, og Konkurrencestyrelsen har taget stilling.
Og det synes vi, at det ikke er noget, der klæder os. Det vil være smartere, hvis man rent faktisk eventuelt i form af en udbudslov har nogle spilleregler, der er kendt for alle. Og det er dem vi spiller efter.
Så det er sådan set den måde, vi ser rigiditet. Det er ikke sådan, at der skal være en kattelem i processen.
Det handler reelt bare om at kende konditionerne for, hvordan vi laver det her, så vi ikke kommer ud i, at der er flere og flere, der bliver lykkeriddere for at se, om de kan tjene penge på at være med i udbudsforløb, hvor de muligvis/muligvis ikke kan finde nogle fejl."
Svækket klageadgang lig friløb for udbydere?
Det fører os så over i det næste, nemlig at I ønsker færre klagemuligheder. Men under KMD-sagen klagede frustrede KMD-konkurrenter over manglende muligheder for sanktioner over for kommuner, der brød loven. Giver det ikke bare friløb til kommuner, der bryder reglerne, at man hæmmer klagemulighederne?
"Det har ikke så meget været vores ønske.
Men når det er sagt, så er det måske i højere grad et spørgsmål om at have én instans, der arbejder med det her ud fra nogle spilleregler, der allerede er lagt.
Så klagerne bliver behandlet på en anden og ensartet måde. Så det er det, der ligger bag det her."
