Apple ventes at præsentere iPad 3 i starten af marts

Den nye iPad 3 bliver præsenteret i den første uge af marts, ifølge de seneste rygter.

Artikel top billede

Det var ventet at Apple allerede ville præsentere sin iPad 3 i februar, men nu ser det ud til, at det først bliver i marts. Ifølge de seneste rygter bliver iPad 3 præsenteret i den første marts-uge. Det melder teknologi-bloggen All Things Digital, der hører til Wall Street Journal.

Kilder fortæller til bloggen at Apple vil holde et stort event i Yerba Buena Center i San Francisco, hvor man også tidligere har afholdt sine store produktlanceringer.

Denne gang bliver det så med stor sandsynlighed Apple-chef Tim Cook, der skal fremvise iPad 3 på scenen.

Der er ingen meldinger om hvornår iPad 3 kan købes, men forgængeren iPad 2 kom i butikkerne allerede en uge efter præsentationen. Der kan dog gå længere tid, inden den kan købes i Danmark.

Mange af detaljerne om iPad 3 er allerede kendt - selvom Apple selvfølgelig ikke har bekræftet noget endnu. Den har angiveligt en quad-core-chip (med navnet A6) og 3G-understøttelse.

Det skulle efterhånden være næsten sikkert at iPad 3 har et nyt display med højere opløsning. Det menes at 9,7-tommers panelet har en opløsning på 2.048 x 1.536 punkter.

Det svarer til en pixel-tæthed på 264 punkter per tomme (ppi). Til sammenligning har den nuværende iPad en opløsning på 1.024 x 768 pixel og en ppi-værdi på 132. Så ppi'en er altså fordoblet - men det er ikke helt Retina-kvalitet, som starter ved 300 ppi.

Der er også en ny og hurtigere grafikchip i tavlecomputeren - og det er også nødvendigt for at håndtere HD-grafikken.

Andre rygter går på, at Apple vil tilføje et 8-megapixel-kamera og den digitale assistent Siri til iPad 3. Det ventes også, at batteriet får en højere kapacitet. Men iPad 3 bliver nok også lidt tykkere og tungere end forgængeren.

Meldingen om en lancering i den første uge af marts passer med, at YourDailyMac har fundet datoen 9. marts i nye operatørprofiler til iPhone, der er kompatible med iOS 5.1. Det tyder på at iOS 5.1 kommer den 9. marts og det ville passe med tidspunktet for lanceringen af en ny iPad.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems