Formanden for Europa-Parlamentet har udtalt sig kritisk om den kontroversielle internationale handelsaftale Anti-Counterfeiting Trade Agreement (ACTA), mens tusinder var på gaden over store dele af Europa for at protestere mod aftalen.
Europa-Parlamentets nye formand, Martin Schulz, udtaler på tysk tv, at der i aftalen er en ubalance mellem beskyttelsen af ophavsret og beskyttelsen af internetbrugernes rettigheder.
Samtidig blev der afholdt protestmarch mod ACTA i Storbritannien, Tyskland, Polen og Holland. Det estimeres, at der søndag var 15.000 protesterende på gaden i München og 10.000 i Berlin.
Tyskland er det seneste land, der har udskudt ratificeringen af handelsaftalen. Regeringen vil vente med at tage en beslutning, indtil Europa-Parlamentet har stemt om aftalen i juni. Også Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Letland har udskudt ratificeringen af ACTA.
Dette frygter de
Nogle af de mere ekstreme frygtscenarier, som kommer til udtryk i den ophedede debat, at private MP3-afspillere i fremtiden vil blive inspiceret ved grænseovergange, er specifikt blevet fjernet fra aftalen.
Den nuværende tekst fremhæver, at "en part kan se bort fra små mængder varer af ikke-kommerciel karakter i en rejsendes personlige bagage," der således ikke er underlagt den pågældende regel om inspektion.
Aftalen påpeger også, at landene i forbindelse med implementering af aftalen "skal tage hensyn til behovet for proportionalitet mellem, hvor alvorlig en krænkelse er, tredjeparters interesser og gældende forholdsregler, midler og straffe."
Aftalen kræver ikke nødvendigvis vedtagelsen af nye love og det er op til de individuelle lande at beslutte, hvordan den skal implementeres.
Ikke desto mindre indeholder aftalen stadig visse punkter, der potentielt kan være dårligt nyt for hacktivister:
"En part kan ... kræve, at en internetudbyder udleverer oplysninger til en rettighedshaver, der er tilstrækkelige til at identificere en abonnent, hvis konto angiveligt er blevet anvendt til ophavsretskrænkelse ... hvor sådanne oplysninger forsøges indhentet med det formål at beskytte eller håndhæve disse rettigheder."
Mange raser over, hvordan internetudbyderne på denne måde kan gøres til internettets uofficielle politi.
Måtte ændre teksten
Teksten er i nogen grad blevet udvandet i forhold de oprindelige formuleringer, som eksempelvis lød, at der "skal" vedtages love, som gør det muligt at kræve sådanne oplysninger fra internetudbydere.
Kilder tæt på forhandlingerne har udtalt, at ACTA kan ses som et forslag til, "hvad der anses som best practice," hvilket kan tolkes som, at aftalen opfordrer de underskrivende lande til at introducere hårde foranstaltninger såsom den såkaldte three-strikes-regel.
Derudover er mange bekymret for, hvad aftalen komme til at betyde for udmålingen af straf. De nationale myndigheder vil kunne give bøder til folk, der forsætligt "eller med et rimeligt grundlag for at være klar over det" deltager i ophavsretskrænkende handlinger såsom ulovlig download af musik eller film.
Disse bøder kan eventuelt fastsættes til samme størrelsesorden som markedsprisen for de ophavsretskrænkede varer eller tjenester eller den vejledende pris.
Sanktioner mod software
ACTA vil i sin nuværende form også gøre det muligt at sanktionere mod ethvert apparat eller enhver software, der markedsføres som et middel til at omgå adgangskontrol såsom kryptering eller såkaldt scrambling, der har som formål at forhindre kopiering.
Aftalen kræver også, at der juridisk kan gribes ind mod forsætlig brug af sådanne teknologier. Det kan have konsekvenser for teknologier med såkaldt dobbelt formål, der også har helt legitime anvendelser.
Det er dog i Europa-Parlamentet, at ACTA's skæbne vil blive endeligt afgjort. EU kan ikke ratificere aftalen, hvis ikke parlamentsmedlemmerne bakker op om den i afstemningen til juni.
Da ACTA sidst var til afstemning i Europa-Parlamentet i november 2010, blev den vedtaget med kun et meget snævert flertal: 331 for, 294 imod og 11 udeblevne stemmer.
Udemokratisk fremgangsmåde
Selvom ACTA i 2010 blev godkendt, efterspurgte Europa-Parlamentet yderligere forsikringer fra Europa-Kommissionen.
Mange parlamentsmedlemmer er stadig vrede over, at aftalen blev hastet igennem på en "udemokratisk" måde.
Forhandlingerne blev gennemført i hemmelighed med "manøvrer, der aldrig før er set," konkluderede det sidste medlem af Europa-Parlamentet, der havde til opgave at evaluere ACTA.
Dette medlem, Kader Arif, trak sig sidste måned fra opgaven i protest over den manglende gennemsigtighed, der omgiver aftalen.
Europa-Parlamentets udvalg for international handel vil debattere aftalen 29. februar. Udvalget skal her nå frem til en konklusion, som skal fremlægges for resten af parlamentet. Den endelige afstemning vil efter planen foregå i juni.
Denne artikel stammer fra Computerworld News Service. Oversættelse: Thomas Bøndergaard.
