Nyt phishing-angreb rammer danske bankkunder

En ny byge af danske phishing-mails går efter kunder hos Nordea.

Artikel top billede

(Foto: Foto: iStockphoto (brugeren Spannerdude))

Nu advares danske netbank-brugere igen mod en bølge af phishing-mails. Ifølge ESET-bloggen er det kunder hos Nordea, der er målet for det seneste angreb. Mailen indeholder en dansk tekst og linker til en side, hvor der er placeret et topbanner med Nordea-design.

"Kære kunde Nordea, du har 1 New Security besked! Du har modtaget denne fil, fordi din Nordea konto er blevet midlertidigt suspenderet", hedder det i mailen.

Den linker til en hacket internet-server og videre til et websted, hvor svindlerne har placeret en falsk Nordea-side.

Her bliver brugeren bedt om at indtaste sit fornavn, efternavn, kreditkortnummer, udløbsdato, sikkerhedskode samt de sidste fire cifre i dit cpr-nummer.

Det er oplysninger, som svindlerne så kan misbruge til at handle med brugerens kort.

Sproget i det seneste phishing-forsøg er et nogenlunde korrekt dansk og topbanneret er med til at snyde brugerne til at tro, at det er en ægte side.

Men internet-adressen er ikke Nordeas eget domæne og det bør få alarmklokkerne til at ringe. Desuden kontakter bankerne aldrig deres kunderne på denne måde og beder om oplysninger. Derfor er der altid grund til at være på vagt, hvis man modtager henvendelser af denne type.

En aktuel rapport viser at phishing er i kraftig vækst. Sidste år blev der registreret dobbelt så mange phishing-sider som i 2010.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank