ACTA kommer alligevel til afstemning i år

EU-domstolen skal alligevel ikke kigge ACTA efter i sømmene. ACTA-afstemning i sommerferien?

Artikel top billede

Foto: Hjertholm på Flickr

Den kontroversielle ACTA-traktat blev i februar sendt til hjørnespark, ved at foreslå at EU-Domstolen skulle give traktaten et gennemsyn.

Men nu er ACTA igen på sit planlagt spor mod vedtagelse - eller afvisning - allerede i år.

EU Domstolen skulle have vurderet, om ACTA kommer i clinch med eksisterende lov i EU. Den vurdering kunne have skubbet afgørelsen flere år ud i fremtiden.
Men en lynafstemning i ITC (International Trade Committee) i går afviste at sende ACTA videre til domstolen.

Det betyder, at ACTA-forløbet holder sig til sin oprindelige tidsplan. Det vil sige, at næste møde i komiteen er i slutningen af april.
International Trade Committee skal så stemme i slutningen af maj, og EU Parlamentet kan stemme, når det samles i juni.

En fordel?

Der var ellers skabt forventning om, at parlamentet først gik til afstemning om cirka halvandet år, hvilket er den typiske varighed af en vurdering fra EU-domstolen.

Ifølge nogle modstandere af ACTA kan en beslutning i år være en fordel. Den ACTA-kritiske blog "La Quadrature du Net" mener, at en udsættelse af ACTA-godkendelsen blot ville have givet fortalerne tid til at samle støtte. Derfor glæder La Quadrature du Net sig over beslutningen i går.

"Det var den første egentlige test af parlamentets holdning til ACTA efter den folkelige opstand i hele verden. Det viser en voksende forståelse af ACTA blandt mange europa-parlamentarikere og en mulighed for at undgå de procedure-fælder, som EU-Kommissionen og nogle ACTA-fortalere har forsøgt at sætte op. Det er et lovende skridt men kun den endelige afvisning af ACTA er den rette afslutning," mener Philippe Aigrain, medstifter af La Quadrature du Net.

ACTA kom for alvor på alles læber, da traktaten formelt blev underskrevet i Japan tidligere på foråret. Det satte gang i debatten, om traktaten var det rette middel til at standse piratkopiering i en digital verden, og om politikerne forsøgte at snige ACTA ind af bagdøren. Der har også været kritik af, at ACTA kan komme i strid med retssikkerheden ved at overlade meget ansvar og kontrol til virksomheder.
Modstanden mod ACTA har udmøntet sig i fysiske domenstrationer i hele verden - også i Danmark.

EU Parlamentet skal godkende ACTA, før den kan implementeres i de underskrivende lande. Deriblandt Danmark. Da Parlamentet i 2010 indledende stemte om traktaten, var der en lille overvægt af ja-stemmer. 331 stemte for. 294 i mod.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job