Nogle få kilometer ud for den britiske kyst ligger et gammel søfort, som blev besat helt tilbage i 1967 og udråbt som Principality of Sealand. Roy Bates og hans familie mener at søfortet udgør en selvstændig nation eller "mikro-nation" - men ingen andre lande i verden har anerkendt dette, så det er svært at komme gennem lufthavnen med et Sealand-pas.
Tilbage i de gyldne dotcom-dage opstod ideen om at bruge søfortet som et "data haven" - et sikkert skjulested for alle de data, som skal placeres uden for myndighedernes rækkevidde. Den 21-årige amerikaner Ryan Lackey stiftede firmaet HavenCo og sejlede sine servere ud til den gamle britiske platform.
Drømmen om et dataly blev en fiasko - og hvorfor det gik så galt, kan man nu læse i en længere rapport, der er skrevet af professor James Grimmelmann fra New York Law School. Han har set nærmere på Sealand, HavenCo og de juridiske konsekvenser af dette dataly.
Det er interessant og spændende læsning om forsøget på at befri sig selv fra nationalstaternes gidselstag - og grænsen mellem cyberspace og den virkelige verden.
HavenCo regnede med en omsætning på 300 millioner kroner allerede efter tre år, og de ville tillade alt det indhold på deres servere, som ellers er forbudt - undtagen børnepornografi. Bevæbnet vagtpersonale skulle beskytte serverne på platformen.
Men de praktiske problemer var enorme. Det var svært at få forsyninger ud til platformen og en planlagt lysleder-forbindelse til fastlandet blev ikke færdig, trafikken dryppede gennem en satellit-opkobling med små 128 kilobit. I dagevis var forbindelsen slet ikke tilgængelig.
Der kom aldrig mere end ti kunder, og de fleste af dem var online-kasinoer. Den eneste "seriøse" kunde var den tibetanske eksilregering. Efter tre år var det slut. Roy Bates "nationaliserede" serverne og forsøgte sig på egen hånd. Der blev installeret nye forbindelser, men i 2008 forsvandt den sidste server.
Grimmelmann peger på en række faktorer, som er skyld i fiaskoen. Det hjælper ikke at placere sine data på en platform i Nordsøen - firmaer har stadig brug for en fysisk adresse i et rigtigt land og er dermed stadig sårbare. Der vil også altid være en forbindelse til resten af verden, der kan kappes. Desuden er det juridiske tomrum i Sealand et problem for de firmaer, der forsøger at lave forretninger med Roy Bates.
I sidste ende var Bates bange for, at den britiske regering vil gribe ind overfor "terrorister" og "hackere", og han støttede derfor ikke projektet helhjertet.
Men ideen om at placere sine data et sted hvor myndighederne ikke kan få fat i dem lever videre. Senest har Pirate Bay luftet ideen om at placere sine servere på flyvende droner.
Der er også rygter om, at Wikileaks vil flytte sine data til Sealand. Men når man ser på erfaringerne med HavenCo, så er det måske ikke den bedste ide.
I sidste ende er det et paradoks, at man stadig tænker på geografi i den digitale verden. I stedet for HavenCo og Sealand har man nu decentral teknologi, hvor den fysiske placering ikke længere spiller en rolle.
"Hvem har brug for HavenCo når vi har YouTube, BitTorrent og Darknet?" konkluderer Grimmelmann.
